Jul i Tivoli 2017. Boder ved Skovkarussellen.

17 ting du ikke vidste om Jul i Tivoli

Du får her 17 sjove funfacts om Jul i Tivoli, som du kan brillere med til julefrokosten eller til klippe-klistre-dagen med familien.

  1. Tivoli slog for første gang portene op for Jul i Tivoli for 24 år siden. I år tændte Julemanden lyset på
    juletræet i selskab med skuespillerne Mikkel Lomborg og Pelle Emil Hebsgaard, der medvirker i musicalen ”ELF The Musical”.
  2. To tonstunge lokomotiver er sammen med togvogne placeret på Plænen. I den ene togvogn kan man via en DSB simulator selv prøve at styre et tog.
  3. 3.000 portioner risengrød, duftende af kanel, blev der sidste år (2016) solgt på Plænen.
  4. 40.000 solgte flæskestegssandwicher er målet for Hjulkøbing Banegård og ambitionen er at sælge flere end de 33.000 styks som blev solgt i 2016.
  5. Fem handelsboder udgjorde julemarked, da Jul i Tivoli åbnede første gang for 23 år siden. I dag, er der over 40 boder med alt fra smykker, huer til dampende gløgg.
  6. 60.000 lyspunkter fordelt på kun tre træer, hvor stammerne er pakket ind i lys fra top til tå. 60.000 julekugler er manuelt hængt på plads. Det bidrager til julehumøret.
  7. 7.000 kilo gran har Tivolis flittige gartnere og tilriggere brugt til oppyntning.
  8. Over 10.000 mandetimer er der brugt på 11 dage til opbygning af Jul i Tivoli i 2017.
  9. Over 11.000 chokolader forventer Julemanden på Pantomimeteatret at dele ud til børn og voksne med hang til søde sager.
  10. Det 12 meter høje juletræ foran Koncertsalen er iklædt 235 kæder med 35.250 lyspunkter. Det har taget 5 medarbejdere 6 dage at pynte træet. De har også kunnet dufte de 12.000 hyacinter som er plantet rundt om i Tivoli.
  11. 14 år har Tivoli Hjørnet med Food Hall, restauranter, designbutik og hotelværelser været om at blive færdigt inden det kunne åbne officielt i november.
  12. I 2016 blev der bagt 110.000 duftende miniæbleskiver under Jul i Tivoli.
  13. 3.017 lysende pærer klæder Nimb, der støder op til Tivoli Hjørnet.
  14. I 1847 åbnede den første danske jernbane, der kørte fra København til Roskilde. Et af lokomotiverne hed Odin, og derfor fik Tivolis nye rutsjebanen i 1985 navnet Odinexpressen. Den er blandt de populæreste forlystelser i december.
  15. 2.100 flæskestege blev der under julesæsonen solgt i Grøften. På en god dag sælges der så meget flæskesteg, at det svarer til højden af Rundetårn.
  16. Det er 24. gang i streg, at der åbnes for Jul i Tivoli. Selve Juleaften holder Tivoli åbent til kl. 17:00.
  17. Der blev solgt 26.000 velduftende glas af Tivolis egen gløgg med kardemomme, nellike, appelsin og kanelbark i Tivolis boder 2016.

Læs også

3 gode og billige restauranter i København

Vi tester byens bedste burgere

Her er Københavns smukkeste museum

 

Af Lone Holm. Kilde: Tivoli. Foto: Lasse Salling/Tivoli

Share Button

2 thoughts on “17 ting du ikke vidste om Jul i Tivoli

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *