4 fede temahoteller

Hvor skal du tage hen, hvis du vil opleve et helt nyt legoparadis eller bo lige op ad et fodboldstadion med lækker bar, der altid viser de vigtige kampe?

Hotelsøgesiden trivago.dk har fundet fire fantastiske og nye temahoteller. Læs med og se, hvor du skal tage hen, hvis du vil vågne op ved siden af Godzilla eller hvis du vil nyde femstjernet luksus på et eksklusivt musikhotel.

Fodboldtema (Hotel Football, Manchester, England)

Fodboldhotel

Efter at have rejst rundt over hele verden som professionelle fodboldspillere, besluttede de to Manchester United-ikoner Ryan Giggs og Gary Neville at åbne et fodbold-hotel. De 133 værelser på det nyåbnede 4-stjernede Hotel Football ligger naturligvis ved siden af United’s hjemmebane, Old Trafford. Hotelbaren med plads til 750 fans nyder godt af rigeligt med TV og billardborde.

På kampdage er det dog kun hjemmefans med en kampbillet, som har mulighed for at lade op her. Hotellet og dets faciliteter gør en overnatning interessant for alle fodboldfanatikere og ikke kun fans af Manchester United. F.eks. kan hotellets tagterrasse, med udsigt til Manchester og Salford, byde på en five-a-side fodboldbane som kan bookes på ikke-kampdage.

Musiktema (Aria Hotel, Budapest)

Hotel med musiktema

Det 5-stjernede luksushotel, Aria Hotel Budapest, slog dørene op i marts i år og er designet af Zoltan Verros i et historisk ungarsk palads. Hotellet er beliggende som nabo til den betagende Sankt Stefans Basilika i centrum af byen. De fire hotelfløje er dedikeret til henholdsvis klassisk, jazz, opera og moderne musik.

Hotellets gæster vil have et omfattende musikbibliotek til rådighed, mens værelser og suiter er udstyret med stilfyldte karikaturer af tidernes største musikere. Nyd en morgenmadsbuffet i Music Garden Courtyard, forkæl dig selv i det fuldtudstyrede Harmony Spa og slap af med en unik 360 graders panoramaudsigt fra High Note SkyBar inden du indtager en gourmetmiddag i hotellets Stradivari Restaurant.

Læs også: Budapest, smuk, billig og meget varm

Legotema (Legoland Hotel, Winter Haven, Florida)

Hotel med legotema

Hotellet, som ændrer Legoland Florida fra ”kun” at være en forlystelsespark til et resort med mulighed for overnatning og flere dages sjov åbnede i maj i år. Legoland Hotel er et must for Lego-fans og er placeret lige ved parkens indgang. Her kan man deltage i eksklusive Lego-bygge-sessioner og konkurrencer samt nyde aftenunderholdning, morgenmadsbuffet, swimmingpool og naturligvis adgang til Legoland før alle andre.

Alle værelser er designet med bestemte temaer for øje, såsom kongeriget, sørøverland og riddersal med mere. Bestiller man en VIP pakke, kan man desuden få adgang til eksklusive ture bag kulissen og en dedikeret personlig guide for hele dagen.

Godzillatema (Hotel Gracery Shinjuku, Tokyo)

Godzilla tema

Hvis du finder det spændende at vågne op til synet af et kæmpe monster vil Hotel Gracery i Tokyos Shinju-kukvarter være en hotelåbning for dig. Hotel Gracery er placeret ovenpå Toho Cinemas, som har Godzilla-rettighederne og har valgt at installere et gigantisk Godzillahoved på det nedre tagdæk. En håndfuld af værelserne vil ligeledes være designet efter inspiration fra det verdensberømte monster.

Hotellet spås at blive et af områdets største attraktioner og med en højde på 130 meter, kun 5 minutters gang fra Japans største togstation, bliver det heller ikke svært at finde.

Affiliatelink til at finde hotelværelser: Trivago.dk – verdens største hotelsøgemaskine. Sammenlign over 280 bookingsider!

Læs også

Sådan har du aldrig camperet før

Bo en i en hund eller sov i et fly

Af Lone Holm, Kilde: Trivago.dk

Share Button

4 thoughts on “4 fede temahoteller

  1. Der er helt vildt mange lækre og sjove hoteller rundt om i verden :smiley:

    Jeg kan bestemt godt lide dem på jeres liste og er glad for i deler jeres fund.

    Rigtig god dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *