Louisa Lorang

5 hurtige til kok og madskribent Louisa Lorang

Madskribenten og kokken Louisa Lorang elsker at holde ferie i Danmark, men hendes hjerte banker også for Texas, hvor hun slapper af med familien og spiser Tex-Mex. I det hele taget har Louisa Lorang altid sin gode appetit med, når hun rejser.

Hvilke lande føler du dig bedst tilpas i?

– Jeg elsker at holde ferie i Danmark. Det er som regel her, vi holder sommerferie. Gerne ved Vesterhavet eller på Bornholm. Men også gerne i København, som jo er MIN by. Ellers er jeg super glad for Berlin. Det er nemt med to små unger at kyle dem ind i bilen, og køre ned og spise dejlig mad og teste nye legepladser.

Og så selvfølgelig Texas. Det er min darling, og min familie vil heldigvis gerne med. Det tager bare utrolig lang tid, så det er ikke så tit, vi kommer afsted. Til gengæld er vi der længe, når vi endelig kommer afsted. Det er skønt at slukke for alt og bare hænge ud med min familie og spise Tex-Mex og glo på cowboys og bæltedyr.

Hvad er dit bedste rejseråd?

– Lav ingen planer. Chill!

Hvad har du altid med på din rejse?

– Min super gode appetit! Jeg spiser gerne hele tiden, når jeg rejser.

Hvilken rejse er din værste?

– En gang da jeg var helt ung, og lige havde mødt min kæreste, og vi ikke havde en øre, købte vi sådan en billig afbudsrejse til Gran Canaria. Det var rædselsfuldt. Total klaustrofobisk mellem tyske, danske og engelske turister. Til sidst måtte vi alligevel bruge penge på at leje en bil, så vi kunne komme væk fra turisthelvedet. Det hjalp lidt …

Hvor drømmer du om at rejse hen lige nu?

– New York. Jeg trænger til at spise, hænge ud og få ny inspiration. Vi smutter afsted til efteråret, og jeg glæder mig.

Om Louisa Lorang

Louisa Lorang er kok og madskribent samt gæstekok på morgen-tv. Hun har udgivet flere bøger blandt andet ‘Madpakkebogen’. Du kan læse mere på louisalorang.dk

Læs også

5 hurtige til Nikolaj Kirk

5 hurtige til Ann Lind Andersen

5 hurtige til Jes Dorph

Af Lone Holm. Foto: Skovdal & Skovdal /Stine Christiansen.

 

 Annonce
Share Button

Lignende indlæg

2 thoughts on “5 hurtige til kok og madskribent Louisa Lorang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *