Aalborg: Nordjyllands hovedstad er en moderne kulturby

Man behøver faktisk ikke rejse til udlandet for at få en fantastisk weekend fyldt med kultur, sightseeing og gourmet-mad. Du kan nøjes med at flyve til Aalborg. Den nordjyske hovedstad har nemlig masser at byde på. Byen har gennem de seneste mange år gennemgået en stor forvandling fra rå arbejder-by til moderne kulturby med mange spændende oplevelser. I sommer var jeg og 11-årig forbi Utzon, hvor vi byggede Limfjordsbroen i lego for derefter at bygge den i Mindcraft. Utzon er super flot og ligger ved havnefronten, som i godt vejr er en oase. For et par somre siden var vi en tur oppe i byens vartegn Aalborgtårnet, hvor vi nød udsigten over byen. Der er mange gode og spændende oplevelser i vente i Europas lykkeligste by.

Transport & overnatning

Det tager ikke lang tid at flyve til Aalborg. Flere selskaber har ruter til Nordjyllands hovedstad. Priserne varierer alt efter årstid og sæson. Der er flere forskellige muligheder for overnatning i byen. Alt lige fra luksus til budget. Du kan nemt finde et hotel i Aalborg, og få en hyggelig weekend, for vi har fundet fem gode tips til Nordjyllands hovedstad.

5 tips til fantastiske oplevelser

untitled-1

Kunsten

Museets bygning er i international særklasse, for den er nemlig tegnet af den verdensberømte, finske arkitekt Alvar Aalto i samarbejde med Jean-Jacques Baruël og Elissa Aalto. Og nu kan du fra den 26. januar til den 17. april opleve en stor udstilling med selv samme. I samarbejde med Vitra Design Museum og The Alvar Aalto Museum viser Kunsten en stor udstilling med Alvar Aalto (1898-1976). Inspireret af kunst og natur skabte Alvar Alto levende arkitektur og design, som er kendetegnet ved et organisk udtryk.

Åbningstider & priser
Mandag: Lukket
Tirsdag: kl. 10-17
Onsdag: kl. 10-21
Torsdag-søndag: kl. 10-17
Voksne pr. person: 95 kr., studerende: 50 kr. og børn under 18 år er gratis

Foto: Kunsten – Lisette Hedegaard Montgomery

6723_the-aalborg-tower-02_michael-damsgaard

Aalborgtårnet

Byens vartegn er absolut et besøg værd. Aalborgtårnet ligger næsten lige ved siden af museet Kunsten, så man kan slå to fluer med ét smæk. Udsigten er fremragende ud over byen. Nyd den med et glas vin.

Priser
Det koster 40 kroner for voksne og 30 kroner for børn at komme op i tårnet.

Foto: VisitAalborg – Michael Damsgaard

7144_mortens-kro_visitaalborg

Mortens Kro

Restaurant Mortens Kro skulle eftersigende være et besøg værd. Jeg støder ofte på gode anbefalinger fra venner og bekendte som har lagt vejen forbi. Interiøret er New Yorker-agtig med parisisk stemningen. Og så har Mortens Kro også en enestående samling af over 500 flasker Dom Perignon Champagne, som dækker årgange fra 1927 frem til 2004. Udstillingen vil være åben i forbindelse med besøg i restauranten, og champagnen fra denne kælder sælges i restauranten til markedspriser.

Mortens Kro har tre stjerner i Dansk Spiseguide, og er hyppigt anmeldt. Du kan blandt andet bestille en omgang lækker smørrebrød til frokost. Læs mere om priser & menu på Mortens Kro

15593_utzon-center-aalborg-aften_visitaalborg

Utzon

Det er den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, der sammen med sin søn Kim Utzon, har skabt Utzon Centeret, som ligger ved havnefronten i Aalborg. Jørn Utzon er kendt for at have tegnet Operahuset i Sidney. Aalborg er Jørn Utzons hjemby, og Utzon Centeret blev hans sidste værk inden han døde i 2008. Du kan frem til december 2018 se nogle af Jørn Utzons tegninger og billeder i den faste udstilling ‘Jørn Utzons Arkitektur’.

Utzon Center bliver også brugt til andre oplevelser, for den 14. januar fra kl. 11.00 til 13.00 besøger de populære youtubere ROBINSAMSE museet, hvor de bygger skyskrabere i Utzons eget Minecraft-univers. Bagefter kan du, på egen hånd i udstillingen, bygge videre på deres kreationer. Prisen er 100 kr. + billetgebyr (børn under 18 år skal også have billet).

Læs mere om priser & åbningstider på Utzon

Foto: VisitAalborg

Karneval

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Aalborgs berømte karneval, hvor byen bliver fyldt med sambarytmer og masser af glade og festlige mennesker. I år løber karnevallet af stablen den 19. til 27. maj 2017. Om lørdagen er der den store parade, som fylder gaderne med fest og farver.

Få praktisk information og priser på Aalborg Karneval

Af Lone Holm

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *