Min datter på havnen i Alanya.

Alanya i mit hjerte

I disse dage går jeg og holder øje med afbudspriser på fly til Alanya i det sydlige Tyrkiet. Er jeg heldig, kan jeg rejse allerede i næste uge, og er jeg endnu mere heldig, er der høj sol og varmt badevand dernede. Og så er der mine gode venner, Seref og Charlotte, samt deres lille dreng Nilas… og en masse mindeværdige steder.

Sagen er, at jeg engang lavede klassikeren: Tog på charterferie en uge, forelskede mig i en gut fra Alanya og flyttede derned for en periode. Det var dengang, at Alanya stadig var en upcoming turistby. I dag er den vokset ud over alle breder, og det er en af danskernes foretrukne turistbyer. Og jeg synes, at det er fortjent!

Selvom hotellerne er skudt op som turister fra et charterfly, har byen stadig den charme, den besad i begyndelsen af 90’erne. Og bystyret har været dygtige til at renovere mange gamle bygninger, at plante blomster langs vejene og håndhæve forbud om at hive fat i turister for at få dem til at købe en halskæde, en læderjakke, et mavedanser-dress eller et par sneakers.

Til middag i bjergene

Kæresten har jeg ikke mere, men jeg har gode venner dernede. Venner, som er gæstfrie, og som ikke alene er gæstfrie, men som også deler deres familie med mig og mine børn. Vi har haft mange fine oplevelser med dem, blandt andet blev vi en gang inviteret til middag i bjergene. Af en bror og svigerinde til min kammerat, Seref.

Langt, langt oppe i de smukke Taurus-bjerge kørte vi for at ende hos hans familie, der bor på en gård midt i den mest mageløse natur.

Her fik vi serveret den helt store tyrkiske middag, siddende på gulvet omkring en dug, som traditionen byder. Om os gik deres katte, i haven kunne vi se på et par får og nogen høns og i horisonten: de endeløse bjerge med sne på toppen.

Meget snakkesalige mennesker

Jo, jeg har et helt særligt forhold til den by. Og de bjerge. Man behøver ikke kende nogen for at opleve noget tilsvarende. Tager man en tur på motorcykel eller i bil væk fra ‘charterland’, ud ad byen, op ad bjergene, er der små pittoreske landsbyer, hvor man kan indsnuse ånden fra en anden tid, slentre en tur i byen, sætte sig og få en stærk kop tyrkisk kaffe eller en sød te fra Sortehavet. Og lur mig, om der ikke er en eller anden, som du falder i snak med, for jeg oplever folk fra denne del af Tyrkiet som snakkesalig og meget åben overfor fremmede.

Det er flere gange sket, at jeg er gået en tur i en landsby for derefter at blive inviteret på te eller kaffe i et privat hjem. Hvor mange gange er det sket for mig herhjemme? Ingen. Hvor mange gange har du selv gjort det? Ikke mange, vel? Det kunne vi godt lære lidt af, men indtil da vil jeg rejse derned for 117. gang og øve mig lidt i åbenhed – måske ligefrem få en sludder med nogle af alle de danskere, der er ‘flygtet’ til Alanya.

Af Karen Seneca

Alanya solnedgang

Mere om Tyrkiet

Vi anbefaler: Gode spisesteder i Alanya

Guide: Året rundt i Alanya

Frokost med fødderne i vand

Tyrkisk mudder der gør dig smuk

Flydende ferie i Tyrkiet

Share Button

3 thoughts on “Alanya i mit hjerte

  1. Håber på, at du finder en rejse til overkommelige penge:) Nu hvor det lader til, at du kender (specielt) Alanya bedre end de fleste, hvad vil du så mene er et absolut must at se i byen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *