En hund er et af de anderledes hoteller, man kan bo i.

Hotel: Sov i en kiste eller bo i en hund

En weekend i en hundesnude, en ophold i et kæmpe betonrør, en overnatning i en kiste… Til de mennesker der blasert siger, at alle hotelværelser ligner hinanden, vil vi svare: Nej! Absolut ikke alle! For verden over er der mange anderledes hoteller og alternative måder at overnatte på end i et firkantet rum. Vi har samlet 5 af dem her.

 

das-park-hotel-austria

Sov i et rør

I Linz i Østrig kan du bo i et stort betonrør, som bliver kaldt dasparkhotel. Røret er udstyret med en dobbeltseng og nogle læselamper og ikke meget andet. Til gengæld betaler gæsterne kun det beløb, de synes, at overnatningen var værd. Ideen er sympatisk: betonrørene er indrettet for at byde gæster til byen velkommen til byen og give dem mulighed for en billig overnatning.

Man booker sit rør hjemmefra, modtager en mail med en kode til den installerede lås, og når man ankommer, kan man selv låse sig ind og tage ‘værelset’ i brug. Efter at have boet der den aftalte tid, lægger man det beløb på natbordet, som man mener, er passende og låser pænt efter sig.

 

dog bark

Overnat i en hund

Dork Bark Park Inn er et hyggeligt lille bed and breakfast sted ejet af et kunstnerægtepar i Idaho. De begyndte egentlig med at skære hunde af træ, men tog det til et helt nyt niveau, da de besluttede sig for at lave en kæmpe hund med plads til en stor familie indeni.

 

Hotel Japan

Bo i et kosteskab

Lider du af klaustrofobi, kan du glemme alt om at overnatte i et af de mange japanske kapselhoteller. Her er der ingen gulvplads, blot en seng, et tv der hænger i loftet og et indbygget system med radio, vækkeur og varmeregulering. That’s it. Nogle af kapslerne skal man kravle ind i, andre er indrettet a la skabe med en smal skabsdør og en seng bag. Til gengæld er det billigt i forhold til japanske priser. Ca. 200-300 kr. pr. nat.

 

CostaVerde

Flyvende ferie (næsten da)

Et gammelt Boeing 727 fly fra 1965 er omdannet til en hotelsuite i regnskoven i Costa Rica, tilmed et luksuriøst et af slagsen. Flyet har teaktræspaneler, flere dobbeltsenge og ikke mindst en stor privat terrasse med udsigt over floden. Og så kan flyfascinerede sandsynligvis blive lidt lykkelig over at have et cockpit til rådighed, dog ikke et der bringer jer i luften, men det er jo tilladt at fantasere på et af de i særklasse anderledes hoteller.

Sig godnat i kisten

I Berlin er det muligt at bo i et kunstværk, Propeller Island City Lodge. Hotellet er skabt af kunstneren Lars Strochsen, og alle værelser er fuldstændig anderledes end alle andre rum i verden. For eksempel er der et ‘Omvendtslev’, hvor stolene hænger ned fra loftet, og et værelse med et par blødt polstret trækister så man kan sove sødt som en vampyr. Bliver det for goth-agtigt og corny, finder man en seng ved at gå gennem en labyrint.

Af Karen Seneca

Læs også

Hvad med at bo i en sigøjnervogn?

Billig luksus ferie for hele familien

De 5 dårligste måltider vi har smagt

Verdens stærkeste sprut

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *