Ølkedler på Mort Subite Geuze

Bryggeritour med geuze i øl-landet Belgien

Geuze er en belgisk øl, der deler vandene. Nogle synes, at det smager af rævepis, andre at det smager himmelsk. Jeg har besøgt fem bryggerier.

Belgierne kan det der med at brygge øl. Der findes over 1.100 forskellige ølmærker, en belgier drikker i gennemsnit 74 liter øl om året, og der er hele 150 bryggerier i landet. 105 af dem ligger i Flandern, hvor jeg netop har været på den helt store ølrejse.

En af dagene deltog jeg oven i købet på ‘Tour de Geuze’, en bustur fra bryggeri til bryggeri, som kun findes en gang hvert andet år, og er et stort hit blandt folk med særlige øltilbøjeligheder. Det er en festdag, som involverer alle i de små byer rundt om Bruxelles, hvor geuzen fremstilles,

Geuze er nemlig ikke en helt almindelig øl. Meget kort, er det en øl, som er fremstillet ved at blande ny og gammel lambic-øl (en sur hvedeøl, der spontangærer i mindst et år på egetræsfade). Kulsyreindholdet er lavere end i en almindelig pilsner, og smagen er… Tjah, temmelig syrlig-sur, men geuze-elskere nyder det, og den særlige belgiske specialitet kaldes for ølverdenens champagne.

Geuze selfie

Som du kan se på min besynderlige selfie fra bryggeriet De Troch, er jeg ikke selv den store geuze-fan. Og dog kirsebær-øllen, Kriek, der er en lambicøl, smager fantastisk!

 

Selve lambicbrygningen er en ældgammel bryggemetode, og lambis/geuze-øl skal helst brygges og lagres i omgivelser, hvor der er et naturligt bakterieindhold i luften. Det betyder blandt andet, at de små geuze-bryggerier har specieltilladelse fra sundhedsmyndighederne til at lade skidtet gro, ellers udvikler øllet sig ikke i den rigtige retning.

De Troch-bryggeriet, som var vores første stop på geuzeturen, både lugtede og så ud derefter. Det er en del af charmen. Boon-bryggeriet i Lembeek er større og mere moderne, men geuzen lagres stadig på store træfade, som den slags skal.

Bryggeriet Mort Subite i Kobbegem var mit favoritsted på grund af de smukke kobberkedler og gamle egetræsfade med udskæringer og inskriptioner på tønderne, som går helt tilbage til 1800-tallet.

Geuze bryggeri Mort Subite

Du kan selv besøge de forskellige bryggerier i Flandern. Tjek deres hjemmesider for åbningstider, og hvis du er en hardcore geuze-fan, kan du tage på Geuze-museet i Bruxelles: Brussels Gueuze Museum. Mere øl? Læs om ølspa i Tjekkiet: Her kan du bade i øl eller et besøg på Guinness-bryggeriet: Guinness Storehouse – en verden af øl.

Af Karen Seneca, Rejseblokken var inviteret af Visit Flanders.

 

Gris2015-05-03 10.53.12Geuze Flandern

2015-05-03 14.52.36

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *