Bygninger i Rom: Vittorio Emanuel

5 favoritter fra bydel til bygninger i Rom

Rom er en overdådig by. Hver gang du går 50 meter, er der en kirke, som er værd at besøge, et arkæologisk fund at studere eller en plads med historisk interesse. Derfor kan det virke en smule unfair at lave en hitliste over steder i Italiens hovedstad, men ikke desto mindre har jeg gjort det alligevel. For jeg har favoritter i byen, og vil gerne dele min begejstring. Her er min top 5 blandt sights og bygninger i Rom:

1. Pantheon

27 år før Jesus blev født, blev der bygget et tempel for alle de romerske guder, men det brændte ned til grunden. I 120 forsøgte man sig igen, og det er det tempel, der kan ses i dag. Tænk, bygningen er næsten 2000 år gammel og står endnu! Alene det faktum gør det til en næsten svimlende oplevelse at stå foran de mægtige søjler.

Når man så går ind i templet, åbenbarer der sig et smukt lys fra den enorme kuppel. Det er et hul på otte-ni diameter direkte op til himlen, som skaber alt lyset i rummet. Forunderligt. Pantheon blev kirke i 600-tallet, og nogle af de store romere ligger begravet der bla. kunstneren Rafael og et par konger.

Åbningstider: Hver dag fra 8.30 til 19.30 undtagen søndag: 9-18.00. Gratis entré.

 

Pantheon, Rom

2. Trevi springvandet

Glem alle de indre billeder, du har af springvand og besøg Trevi-fontænen sidst på eftermiddagen. Her er som regel mange mennesker samlet, men det gør ikke noget, for springvandet er enormt. Og enormt smukt. Det er stort som de bygninger, der omkranser pladsen, kridhvidt med lysende vand og vældige skulpturer.

Trevi-fontænen ligger på Piazza di Trevi, og det er intet under, at det er en af de mest besøgte monumenter i Rom!

Åbningstider: Døgnet rundt.

 

Trevi fontænen

3. Victor Emanuel-monumentet

På italiensk: Monumento Nazionale en Vittorio Emanuele II. Dette monument er bygget til minde om genforeningen af Italien og som et monument for Italiens konge Victor Emanuel ll. Det har fået øgenavnet gebisset, da det ikke er alle, som er lige så begejstret for det som jeg. Men jeg har set det flere gange, og er vild med det pompøse og storladende ved monumentet. Det ligger på Piazza Venezia, tæt på Forum Romanum og stedet, hvor rigtigt mange busser og sporvogne har endestation, så de fleste vil lægge vejen forbi – om de vil eller ej.

Link: Turismo Roma. Åbningstider: Kan ses på alle tider af døgnet, men vil du op på toppen og kigge ud over Rom, kan du gøre det fra 9.30-16.30.

 

Vittorio Emanuel

 

4. Trastevere

En ting er Roms centrum, hvor du vader i berømte bygningsværker, en anden området Trastevere på den anden side af floden. Her finder man simpelthen det mest charmerende og hyggelige kvarter, der kan tænkes med mange Lady & Vagabonden-steder.

Tag bus 8 fra byen over Garibaldi-broen og stå af lige efter broen. Gå til venstre og tillad dig selv at slentre formålsløst rundt på må og få i de små gader. Der er vasketøj hængende fra facaderne, afskallede facader på den hyggelige måde, en tæppetyk stemning og gode, små cafeer. Stik også hovedet ind i den næsten 1000 år gamle Santa Maria-kirke, som er utrolig smuk, men drik eventuelt din kaffe et andet sted end på selve pladsen, da der er meget dyrere end i de små gader.

Link: Momondos gratis app, hvor du finder en del info om Trastevere under ‘local’. Åbningstider: Døgnet rundt.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

5. Peterskirken

Jeg har nærmest skrevet en ode til denne betagende kirke. Derfor vil jeg nøjes med at lede dig hen til artiklen, så jeg ikke gentager mig selv: Den dag paven vinkede til mig. Kirken er et must-see, når man er på jagt efter vidunderlige bygninger i Rom, og den skuffer ikke!

Link: Vatikanets hjemmeside. Åbningstider:  Alle dage fra 7 til 18.30.

 

Peterskirken, et af de emst kendte bygningsværker i Rom

 

Af Karen Seneca, Rejseblokken var inviteret af Momondo.

Mere om Italien

Tips til at planlægge rejsen til Rom

Romguide: I de danske kunstneres fodspor

Eventyrlig bilferie i Toscana

Vores bedste bud på restauranter i Toscana

Guide til en weekend i Firenze

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *