Queen pop up shop

Carnaby Street hylder Freddie Mercury og Queen

Queen-feberen er ved at bryde ud. Om en uge er der premiere på filmen ‘Bohemian Rhapsody’, og London varmer op med en særlig hyldest til Freddie Mercury og Queen på Carnaby Street.

Her er gaden oplyst af farvestrålende neon-ord med tekster fra berømte Queen-klassikere. En lysinstallation som 20th Century Fox har været med til at sponsorere for at hylde bandet og forsangeren, der døde alt for tidligt. Lysene kan ses frem til d. 4. januar og afløser således Carnaby Streets julelysinstallation.

 

 

I nummer tre kan Queen-elskere og andre nysgerrige finde masser af merchandise til dem selv – eller til julegaver. Her er Pop-Up shoppen Bohemian Rhapsody, som blandt andet har udstillet nogle af bandets musikinstrumenter, et hav af fede fotos og så har de fået lov at låne Freddie Mercury-voksdukken af Madame Tussaud’s.


Trommer i Queen shop

 

Jeg må indrømme, at jeg først blev forarget, da jeg trådte ind i butikken. At kommercialisere afdøde Freddie Mercury så voldsomt. Men ups – et skilt fortæller, at hele overskuddet går til velgørenhed, nemlig The Mercury Phoenix Trust. Fonden er oprettet af de tilbageværende Queen-medlemmer samt deres manager. Siden oprettelsen har de givet 15 mio. dollars til HIV og AIDS-projekter. Virkelig sympatisk.

Pop-Up shoppen har åben frem til den 6. januar 2019 – fra kl. 10 til 20 hver dag undtagen søndag, hvor de holder åbent fra kl. 12 til 18. Se mere på Carnabys hjemmeside HER.

Af Karen Seneca


Queen pop up

Flere indlæg om London

Anbefaling: Gode spisesteder i London

Guide til gratis glæder i London

Londonguide til dig, der vil væk fra Oxford Street

Grønne åndehuller i London for hele familien

Share Button

Lignende indlæg

1 thought on “Carnaby Street hylder Freddie Mercury og Queen

  1. Spændende pop-up shop! Der er noget magisk over at hylde de helt store. Det må jeg se, når jeg skal til London med gutterne 😀 Er det gratis at komme ind og se det? Som jeg nævnte i en tidligere kommentar er vi på SU, så vil du vurdere at det er pengene samt tid værd at se det? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *