Karen Seneca og hendes sønner ved Dim Cay floden

Dim Çay floden: Frokost med fødderne i vand

Når det bliver for varmt i Alanya, og selv havet ikke er i stand til at køle os ned, er det bedst at søge op mod bjergene og hoppe i Dim Çay floden.

Det har tyrkere fra hele lokalområdet vidst i årevis, og vi vil anbefale, at I undgår turistsværmen og tager derop en søndag, så I får den autentiske stemning.

Her vil I nemlig opleve familiehygge i den helt store stil: Børn, der springer ned i det iskolde smeltevand fra bjergene, familier, der griller ved bredden, ældre par, der nyder en middag henslængt på tæpper i små øer bygget som tømmerflåder, kærester, der svømmer og mænd, som fisker.

Hygge ved Dim Çay floden udenfor Alanya
Som I kan se, er der tale om total afslapning. Jeg besøgte stedet med mine to børn og to ‘lånebørn’.

Fisk fra Dim Çay floden

Der er en fantastisk stemning af søndagshygge og afslapning ved Dim Çay floden, og langs floden har driftige mennesker åbnet restauranter med vandlegepladser. Tiden står næsten stille her. Også bogstavelig talt, for som regel er serveringen temmelig langsom. Men hvad gør det, når man sidder/ligger på sin egen lille platform ude i floden og kan dyppe tæerne i iskoldt vand, mens man venter på maden?

Og når den ligefrem er fanget i det selv samme vand, som de serverede foreller er, er det værd at vente på.

Efter frokosten tager mange videre til den 360 meter lange drypstenshule Dim Cavern, som er en de længste drypstenshuler i Tyrkiet. Meget betagende og en god afslutning på dagen. Et lille men: Vær opmærksom på, at der er mange trappetrin.

Flere indlæg om Alanya

Gode og billige spisesteder i Alanya

Her får du Alanyas bedste brunch

Guide til Alanya året rundt

Rejsetips til Alanya: Her er 3 søde steder

Af Karen Seneca

Transport

Du kan tage bus, dolmus og taxa. 

Aftal evt. med taxachaufføren, at han skal hente jer igen.

Når I er der, skal I ikke vælge de første steder, men søge lidt opad.

Share Button

2 thoughts on “Dim Çay floden: Frokost med fødderne i vand

  1. Dim Cay er bestemt et frokostbesøg værd. Vi elsker en tidlig frokost og så bruge eftermiddagen på den tøjret tømmerflåde med tyrkisk Cay og en god bog.
    Vi vil dog klart anbefale at undgå søndagen om sommeren, da der er vanvittig mange lokale og næsten umuligt at få et bord/tømmerflåde. En hverdag ingen kl 12 er bedre og så vælg en restaurant hvor man kan få en tømmerflåde i vandet! God fornøjelse!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *