Direkte fly til Miami med SAS

Som det første luftfartsselskab åbner SAS en direkte rute mellem København og Miami, og flyveturen foregår i nydesignede kabiner

SAS Go ny kabine i airbus 330-300

SAS flysæde lavet om til en seng på buisness class

De fleste rejsende kan sagtens blive enige om en ting: Mellemlandinger er noget møg! Når man går ombord på et fly, vil man gerne direkte hen til sit rejsemål – jo før, jo bedre. Og når man skal hjem, ja, så kan det kun gå for langsomt.

Selvom Miami er et hit blandt danskere, er det stadig en nødvendig del af rejsen at mellemlande for at komme til den solrige by. Men fra den 28. september 2016 er det slut. Her vil SAS have fly til Miami tre gange om ugen. Uden mellemlandinger! Billetsalget er allerede gået i gang, og jeg besøgte et airbus A330-300 i går for at se, hvad der venter passagerne.

SAS har nemlig fået helt nye kabiner i blandt andet et af de fly, som skal over Atlanten. En enorm proces, hvor flyene er sendt til Schweiz og har fået skrællet hele kabinen fra flysæder til belysningen. I stedet er der kommet belysning, som er inspireret af det nordiske lys, brandnye sæder, der har en finesse, som nærmer sig det geniale: Når man lægger rygsædet ned, følger sædet med og hovedlænet kan justeres efter højde, så man sidder meget bedre end i et almindeligt stift flysæde.

For en lille 1,60 meter passager som mig er det en kæmpe forbedring, da jeg ofte sidder ekstremt dårligt i et fly. Mit hoved rammer som regel hovedsædet ‘det forkerte sted, så nakken hviler i en forkert vinkel.

Den får heller ikke for lidt med lækkerier ombord: Marmelade og te er fra Dammen Fréres, øl er brygget af hipsterbryggeriet Mikkeler og chokoladen er fra Valrhona.

Business Class er naturligvis i en klasse for sig. Det fremgår ligesom af navnet… Det koster mere end dobbelt op at flyve på Business Class, mindst 16.000 kr. retur i fly til Miami, eller en hulens masse eurobonus-point, men kors, hvor er det lækkert!

SAS har arbejdet med devisen, at passagerer fra Norden helst vil have privatliv. Vi vil ikke røre sidemanden, og vi vil have lov at vælge maden selv. Det betyder, at Business-sæderne er indrammet som en lille rede eller puppe, at der er buffet, og at alle detaljer er gennemtænkt – lige fra gratis wifi (monkey class skal betale ekstra for wifi) til det store udvalg af film og sengetøjet, hvor der også medfølger en lille rullemadras.

Fly med de ny-designede kabiner er allerede i luften for eksempel fra København til Chicago, men til september kan vi altså også sætte os ind i et fly til Miami og nyde det nye interiør.

NB: Hvis du er bidt af en gal airbus, kan du læse om mit besøg på en airbus-fabrik i Hamborg:

Til alle nørderne: Besøg en airbusfabrik.

Af Karen Seneca. Fotos: © SAS

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *