Dragsholm Slots Rododendronbuske

Lige nu: Dragsholm Slots rododendron-have i fuld flor

Da jeg var teenager, var jeg ansat som opvasker på Dragsholm Slot i Odsherred. Hver gang restaurantens forpagter gik ud og skød kanonskud af på slotspladsen, tabte jeg alt, hvad jeg stod med: tallerkner, glas, skåle… Der lød et brag i kælderen, hvor jeg stod, og ingen tænkte på at advare den stakkels opvasker før kanonsalven.

Dengang var jeg ligeglad med Dragsholm Slots rododendroner, ja, men hele deres vidunderlige park og skov. Dengang havde slottet ikke fået en Michelinstjerne og de rester, jeg smed ud, nærmede sig ikke helt gourmetmad. I dag er det en helt anden sag.

Slottet står stolt og glimter næsten i solen. Såvel urtehaven og den store rododendronhave bliver passet og plejet, maden er helt i top.

En gratis glæde

Forleden tog min mor og jeg ud og besigtigede de vidunderlige blomster, og jeg kan kun anbefale en gåtur i haven. Det koster ingenting og oplevelsen er dyrebar. Men husk: I skal komme inden midt juni, hvor de fleste rododendroner er afblomstret.

Når øjnene har set sig mætte i blomsternes violette farver, kan man slå et smut igennem slottets lille skov. Her er skovbunden dækket af ramsløg, og de hvide blomster ligner små stjerner i alt det grønne. Alt i alt en dejlig udflugt! Hvis du ikke tror mig, så se billederne. Og husk så også at køre en tur rundt i det smukke område – blandt andet op på Vejrhøj, bakken med en gravhøj på toppen, er det tredje højeste jordpunkt på Sjælland.

Læs mere om slottet HER.

Af Karen Seneca

 

Dragsholm Slots bagside
Dragsholm Slot set fra rododendronhaven.

 

De gamle og meget smukke stalde og lader.
De gamle og meget smukke stalde og lader.

 

Rododendronblomst, foto: Karen Seneca
En enkelt blomst i al sin herlighed.

 

Der er fuld knald på farverne i Dragsholm Slots rododendronhave.
Der er fuld knald på farverne i Dragsholm Slots rododendronhave.

 

Ramsløgene blomstrer, det kan både ses og duftes.
Ramsløgene blomstrer, det kan både ses og duftes.

 

Køer
Disse søde, krølhårede køer ligger og soler sig på slottets grund.
Share Button

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *