Dubai skyline

Dubai, hvor nyt og gammelt mødes

Emiratstaten Dubai er ikke kun guld, glitter, skyskrabere og fantastiske nye bygninger. Selv om emiratstaten har brugt milliarder af dollars på fantastisk, himmelstræbende bygninger, er der stadig en gammel del af byen, der er et besøg værd, og hvor pengene ikke behøver være mangfoldige.

Book eventuelt hotelværelse i Deira-området, der er den oprindelige gamle bydel af Dubai. Her findes et væld af sjove og billige forretninger, hvor lokalbefolkningen selv handler. Det er også her, du stadig kan dufte østens mystik og møde æselkærrer med store byrder.

Glem ikke at tage en “Creek-taxa” og kryds Dubai Creek. Her sidder du på langs, ryg mod ryg i en lille gammel flodpram, og den interessante ture tager kun ca. otte minutter. Prisen: 1,5 Dirham, som er ca. to danske kroner. Det er en oplevelse i sig selv at tage turen.

Der skal tinges om prisen

Når du er sikkert ovre på den anden side, bliver du sat af umiddelbart ved et stort lokalt marked, hvor alskens ting og sager faldbydes fra små forretninger og boder. Husk endelig at tinge om priserne! I denne del af byen finder du også et gammelt fort, der i dag indeholder et museum om Dubais historie.

Så er du træt af airconditionerede shoppingmalls er Deira stedet, hvor du kan få en dag eller to til at gå med at opleve ting, du ikke oplever i et shoppingcenter. God fornøjelse!

Læs mere om Dubai

Her er Karens indlæg om hendes uge i Dubai:

5 ting du skal opleve i Dubai

Turist i Dubai; Inspiration og indtryk

Af Karsten Bjørn Jensen, Frederiksberg

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *