Dykkerrejser giver dig magi under vandet

Vinteren truer, bladene falder så småt af træerne, og vi må sige farvel til endnu en sommer. Heldigvis er der en hel verden, vi kan opsøge – og mange steder med sol, turkisblåt hav og oplevelser på lands og i vand. En af de mest magiske oplevelser er dykkerrejser. Her får vi et indblik i en helt anden verden. En verden, som er mystisk og magisk.

Det er som et visit på et hemmeligt sted, et fredeligt sted med fisk i alle farver og størrelser, koraler, der vejrer i vandet og smukke muslinger og konkylier på bunden. Her er der en ro, som ikke findes på landjorden. Ja, det er ren magi at dykke, når først man har fået det lært.

Et af de mest populære steder at tage på dykkerture er Maldiverne i det Indiske Ocean. Det anses for en af verdens bedste dykkersteder på grund af livet i revene. Her kan man blandt andet opleve hammerhajer, revhajer og delfiner tæt på. Det er også muligt at se havskildpadder ligge og slumre på havbunden eller svømme forbi i en slags slowmotion. Måske ser man oven i købet en rokke eller flere.

Dykkerrejser til Maldiverne giver faktisk den forfrosne dansker eventyr for alle pengene. Ud over det enorme liv, der er i vandet, er øgruppen også “picture perfect”. Sandet er kridhvidt, palmerne majestætiske, havet ser turkisblåt ud, solen bager ned året rundt og vandet er over 25 grader uanset årstiden. Der er masser af smukke resorts, men den ultimative oplevelse må være ombord på et flydende hotel, en liveaboard.

Bo på en båd

Her er man på vandet en hel uge i en lækker båd med sovekabiner, bar og en lækker spisekrog. Dykkerudstyret er naturligvis også med, så man hver morgen efter morgenmaden kan dykke ned og opleve “Den blå planet”. Første gang man ser koralrev, er det svært at trække vejret. Ikke på grund af dykkerudstyret og det faktum, at man befinder sig i vandet, men fordi det er så overdådigt smukt.

Farverne vælder frem og blandt korallerne ses fisk i lige så mange farver og med forskellige mønstre som prikkede og stribede. Maldiverne har over 1.000 forskellige fiskearter, så der er nok at kigge på for dem, der er på dykkerrejser. Normalt vil man dykke tre-fire gange dagligt på en liveaboard.

Snorkling blandt delfiner

Selv de rejsende, der ikke har mod på at dykke, får en masse ud af at tage afsted med dykke-glade venner eller familiemedlemmer. Der er rig mulighed for at snorkle, som er light-udgaven af dykning, og fra båden kan man sagtens se en masse for eksempel delfiner, der leger på havoverfladen. Svømmeture i det varme, indbydende vand er heller ikke at foragte.

På en liveaboard vil man ofte være en gruppe, så folk bliver hurtigt rystet sammen og man kan få venner for livet på en dykkerrejse. Aftnerne under stjernerne, lyden af vandet, der skvulper mod båden og de fysiske rammer gør oplevelsen komplet. Personligt kunne jeg sagtens bytte vintermørket i Danmark ud med en ferie i det blå.

Af Karen Seneca

Share Button

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *