Efterår: Lav din egen lækre snaps

Kryddersnaps

Vi går den kolde tid i møde – og vi har brug for noget at varme os på. Jeg er ikke selv den store snaps-drikker, og derfor fik min far disse to i Fars Dags gave tidligere i år. Han kan nemlig godt lide snaps, og elsker også at hjemmelave lige fra brød, æblemos til blomme i madeira – og snaps.

Lav din helt egen snaps

Egentlig ville jeg have skrevet om Aalborg Basis tidligere i år, fordi jeg synes, det simpelthen er så smart – og fordi du så kunne have købt lækkerier at krydre snapsen med på d-i-n rejse i sommer. Men jeg kom fra det igen. Heldigvis er det ikke for sent. Du kan stadig nå at lave din egen snaps. Og det gode er, at du kan bruge stort set, hvad du har lyst til. Nogle foretrækker blide toner, mens andre foretrækker bitre eller meget kraftfulde.

Min far har valgt at lave er en ren slåen (den til højre), mens den anden er en lækker blanding af tyttebær, sorte-bær, rønnebær, lyng, røllike og enebær. Trækketiden er forskellig for de forskellige urter og bær.

Du kan finde gode råd og tips på Aalborg Akvavit, hvor der også er opskrifter (blandt andet en med lakrids og hindbær, som lyder ret mums), tips om trækketider og grej.

Rigtig god fornøjelse!

Af Lone Holm. Foto: Niels Jensen

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *