PRESSEFOTO STEFFEN KJÆR

Ny på ski: Se ekspertens 3 råd til skiferien

Vi har hverken bjerge eller fjelde i Danmark, men danskerne er alligevel blevet ski-elskere, og hvert år drager tusindvis af sted på skiferie. Er du en af dem, som ikke har prøvet at stå på ski før, men som har fået lyst til at opleve, hvad det er, alle taler så begejstret om, kan Steffen Kjærs råd til skiferien måske hjælpe dig på vej.

Steffen Kjær er journalist, rutineret skiløber og forfatter til den netop udkomne bog ‘Den ultimative skiferie- inspiration til nye skioplevelser’, som er fyldt med inspiration, tips og flotte fotos.

Hvilke lande er bedst til jomfruturen?

– Det handler først og fremmest om at tage til et sted, hvor man har tænkt på nybegynderne. Jeg synes, at det er rigtig godt at læne sig op ad rejsebureauer, så ring til dem og spørg, hvad de vil anbefale til nybegyndere.

Danskerne har god tradition for at slå deres første alpinsving på skandinaviske pister. Der er områderne overskuelige, hældningsgraderne er moderate, og skilærerne forstår at undervise i kammeratlig tone. Både Norge og Sverige har mange gode steder, hvor skiskolerne bliver prioriteret højt.

Har du et fif til at lære skiløb i en fart?

– Det er helt sikkert en rigtig god idé at tage på skiskole. Og skal man have børn med, der ikke forstår engelsk eller andre sprog end dansk, skal man lige tjekke, at der er danske skilærere det sted, man tager til. Men skiskole er ikke kun for begyndere. Du kan også gøre det for at give dit skiløb en helt ny dimension. For eksempel lære nogle freestylemoves.

Hvad skal man tage med?

– Det er svært at købe udstyr, når man ikke selv er erfaren nok til at snakke med om ens behov. Derfor er det godt at leje skiudstyret det første år, til man selv får erfaringer. Jeg har altid googles (skibriller), skistøvler, hjelm, skitøj og kamera med. Skiene lejer jeg, fordi jeg kan lide at prøve forskellige ski.

Læs også om Lones debut på skiløjperne: Østrig: Skiferie for begyndere

Se også

Her er de mest populære skidestinationer

Fantastisk skiferie på Mælkevejen i Italien

Info

Steffen Kjær er journalist, foredragsholder og erfaren skiløber og bjergbestiger. Han er forfatter til flere bøger blandt andet ‘Den ultimative skiferie’, som udkom på Turbine Forlag i oktober, 2013. Se Steffens hjemmeside:

steffenkjaer.com

Share Button

5 thoughts on “Ny på ski: Se ekspertens 3 råd til skiferien

  1. Hej Rejseblokken – tak for gode råd! Vi smutter snart til Åre med vores 4 børn fra 6-12 år. Har i nogle gode artikler om at have (mange) børn med på ski i forskellige aldersgrupper? Eller evt noget specifikt om Åre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *