Fiskeret i Gasthaus Steinberg

Ferie i Westendorf: Mad så englene synger

Westendorf i Østrig er først og fremmest kendt som et skiområde, men det er meget mere end det. Det er blandt andet et gastronomisk højdepunkt, hvor du kan spise den skønneste mad baseret på egnens krydderurter, grøntsager, frugter og kød. Fra friskfanget fisk til søde blommer.

En samling restauranter i Westendorf har slået sig sammen under navnet KochArt. En sammenslutning med dogmeprincipper om at kreere retter baseret på lokale specialiteter af høj kvalitet og årstidens råvarer. Jeg har besøgt en af dem, Gasthaus Steinberg, og det var en fest for sanserne at spise ejeren Michael Grafls dejlige mad. At jeg også fik lov at stå i køkkenet, imens han kokkerede, var selvfølgelig en ekstra bonus.

Jeg er ikke den eneste dansker, der har nydt Grafls mad. Henrik Boserup har besøgt stedet flere gange, og blandt andet lavet mad sammen med den østrigske kok. Men nu lader jeg billederne tale for sig selv med et PS til skigæster: Gasthaus Steinberg har også åbent i skisæsonen.

 

Michael Grafl i Westendorf
Michael Grafl i køkkenet. Han driver stedet med sin familie, og henter alle de krydderurter, han bruger i maden i sin store have, der ligger lige udenfor restauranten.

 

Mad fra Gasthaus Steinberg
Knödel er en af mine livretter. Når de laves ordentligt. Her har Michael Grafl først kogt dem for derefter at skære dem i skiver og riste dem i smør. Mmm, lækkert.

 

Mad Gasthaus Steinberg
Vildtkød fra naboen, der er jæger, og leverer kød til Gasthaus Steinberg.

 

Bihotel i Westendorf
Dagens spørgsmål: Hvad er det? Svar: Et insekthotel. Michael Grafl sørger for at forkæle insekter, så de kan gøre gavn i krydderurtehaven.

 

Gasthaus Bergsteins kapel
Udover at være hotel og restaurant rummer Steinberg også dette lille kapel, hvor folk kan blive viet.

 

Af Karen Seneca, Rejseblokken var inviteret af Wagrain Kleinarl Tourismus og TVB Kitzbüheler Alpen – Brixental.

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *