Her er Flensborg – den danske by i Tyskland

Det er 154 år siden, at Flensborg var danskejet. Alligevel føler man sig hjemme i denne kønne, nu tyske by. Det skyldes ikke kun, at ca. en fjerdedel af indbyggerne har danske rødder, men også de mange smukke bygninger, der minder om dem, man kan se i det indre København.

Flensborg har dog sin helt egen sjæl, som er unik i kraft af byens historie. Det er her, dronning Margrethe den l. erobrede byen tilbage i 1412, her topnazisterne kappedes om at blive ny fører i de sidste dage af 2. verdenskrig og hvor mange – inklusiv naziarkitekten Albert Speer – blev anholdt af englænderne.

Det er også her, at slottet Glücksburg har lagt grundstammen til det nuværende danske kongehus og hertil, danskerne fragtede tusindvis af fade rom fra De Vestindiske Øer fra midten af 1700-tallet, så Flensborg blev kendt som Rombyen. I stormagtstiden var der over 200 romhuse i byen!

Romhus i Flensborg
A. H. Johannsen er den ene af byens sidste to romproducenter.

 

Her er hyggeligt at være. Dels er der en flot gågade, der munder ud i et torv, hvor blomster- og grønthandlere sælger deres farvestrålende varer, dels er der et særligt liv ved havnen og dels oser der af hygge i de små, gamle gader og stræder – blandt andet Rote Straße.

Denne gade husede førhen håndværkere med små butikker ud til gaden og værksteder i baggården. I dag er den så fin, så fin med gamle, smukt restaurerede huse side om side og masser af cafeer og spændende butikker.

Blomstermarked i Flensborg

 

 

 

Hyggeligt var det dog langt fra i 30’erne og 40’erne. Flensborg blev byen, hvor topnazister flygtede til som rotter, der forlader den synkende skude alias de bombede tyske byer. I 20 dage nåede den at være Tysklands regeringsby med Marineskolen som regeringsbygning, da Hitlers efterfølger, Dönitz, troede, at han kunne bevare magten ved at samarbejde med briterne.

Det kunne han heldigvis ikke, og den 23. maj 1945 var det slut. Han og andre ledende ministre som Albert Speer blev anholdt af amerikanerne og briterne. Nedenfor kan du se den mur foran politiets hovedkvarter, hvor blandt andet Speer, Dönitz og Jodl blev arresteret. Billederne af dem foran muren gik verden rundt.

Mur hvor Speer og Co blev anholdt i 45

Aspargessæsonen begynder tidligere i Tyskland end i Danmark. Allerede fra midten af april kan man få de lækreste asparges på alle restauranterne i Flensborg.
Aspargessæsonen begynder tidligere i Tyskland end i Danmark. Allerede fra midten af april kan man få de lækreste asparges på alle restauranterne i Flensborg. Smukt serveret er dette ikke, men dejligt smager det.

Mere læsestof

Læs mere om byen ved at klikke HER. Hamborg ligger kun ca. halvanden times kørsel fra Flensborg. Du kan se mine indlæg fra Hamborg her:

Skøn restaurant for te-elskere

Besøg blandt modeltog i Miniputverdenen

Havnerundfart i Hamborg blandt kraner og kolosser 

Du kan også tjekke mine indlæg fra Lübeck, som ligger ca. to timers kørsel fra Flensborg:

Guide til en dejlig weekend i Lübeck

Elsker du marcipan? Besøg denne butik og cafe

Af Karen Seneca, Rejseblokken var inviteret af Tysk Turistinformation, der sponsorerede rejsen.

Annonce

Share Button

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *