Karen Senecas første gang på skiferie

Ski-debut i Island: Min første gang på ski

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [clear el_position=”first”] [vc_column_text]

Om Island

Nordisland er et ægte vintereventyrland

Boganmeldelse fra sagaernes land

[/vc_column_text] [clear] [vc_column_text el_position=”last”]

Skiferie i Island

Island har flere skiområder, men det er oppe nordpå, der er flest skiområder bl.a. Hlidarfjall.

Det er Islands mest populære skiområde, og ligger tæt på den hyggelige by Akureyri.

Du kan flyve dertil fra Reykjavik.

Fly fra Kbh. til Reykjavik: 3 timer og fra Reykjavik til Akureyri: 45 min.

Læs mere her:

Visit North Iceland

[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_single_image image=”16134″ img_size=”full” img_link_target=”_self” el_position=”first”] [vc_column_text el_position=”last”]

En gang skal være den første. Også den første gang på ski. Eller skal den? Jeg har altid holdt mig langt væk fra skiferier og sneboldkampe. Temmelig forfrossen har jeg det bedst med sol og varme, så hvorfor stå på ski i sne, når man kan rejse til varmere himmelstrøg?

Men min navnesøster, Karen, lokkede med personlig skicoach, før vi tog til Island, og da jeg vil hade at dø nysgerrig, sagde jeg ja (det havde selvfølgelig intet at gøre med de billeder af lækre skitrænere, jeg har set gennem tiden).

Stive støvler og stav-forbud

Sne er pænt. Og det er endnu mere pænt, når det dekorativt lægger sig over lavabjerge. Men det er ikke særlig fedt, når det sner vandret, og man kun kan se tre-fire meter frem. Alligevel blev det i en mindre snestorm på Hlídarfjall, at jeg for første gang stak fødderne ned i de stive skistøvler for derefter at vralte ud for at hamre støvlerne – med mig i – ned i skiene.

Og så tog jeg ellers fat i de dejlige stave, som jeg allerede havde regnet ud, kunne bruges som støtte, og gled let og ‘elefant’ afsted… I 10 sekunder. Min coach, en rødhåret hollænder (!), bad mig smide stavene, for trin et var at blive fortrolig med skiene. Uden stave.

Jeg så aldrig de stave igen.

 

Skicoach i Nordisland
Halløjsa, hvor ser jeg prof ud! Selv det at få skiene på, kan være noget af en prøvelse.

 

Min nye ven var den mest tålmodige, opmuntrende og søde mand i ski-verdenen. Han lagde ud med at vise, hvordan man går på skiene – det kunne jeg lige klare, Efter et kvarter begyndte jeg at få ondt i nogle mærkelige muskler i læggene, som jeg ikke vidste, at jeg havde. Jeg skød i blinde: Det var skienes skyld, støvlerne var for stramme, jeg manglede mine stave osv.

På en pædagogisk facon forklarede skicoachen mig, at det blot gjorde ondt, fordi jeg brugte muskler, der ikke var vant til at arbejde. Hm, så fik vi lige som det sat på plads. At lære at bremse er heller ikke helt nemt. Noget med at gøre sig helt vildt kalvknæet og få skienes spidser til at mødes samtidig med, at bagerste ende af skiene skal langt fra hinanden. Pizza slice kaldes det, fordi man danner en trekant med skiene.

Det øvede vi sikkert længe. Jeg syntes nu, at det var vældig kort tid i forhold til, at han ville have mig på liften. Opgaven lød: Grib fat om liften (der lignede en gynge), stil dig med den mellem benene og lad den trække dig opad. Giv slip og vend dig, så du kan glide ned.

Nyt mantra på løjpen

Tjek, tjek og atter tjek. Det gentog jeg adskillige gange uden at vælte. Jeg gentager det lige: UDEN AT VÆLTE! Om jeg er et naturtalent? Niks, jeg var så hunderæd for at få en snevasker, hvis jeg faldt på hovedet i den kolde sne, at jeg ikke tog nogle chancer.

Jeg var topkoncentreret om mantraet ‘Ikke falde, ikke falde, ikke falde’. Og min coach var hele tiden tæt på. Når jeg gled – eller stod, som det hedder – var han foran mig, så han kunne fange mig, når det gik for stærkt. Konstant heppende og støttende.

Jeg kan virkelig anbefale en personlig skicoach til den første gang på ski. Havde jeg været sammen med en flok debutanter på skiskole, tror jeg ikke, at jeg havde haft samme mod og fokus.

 

Sne
Tænk, at være så heldig at køre en tur i dette monster. Det var jeg. Og det var en skøn afslutning på ‘min første gang’.

 

En begynders indtryk

Det er godt nok besværligt med de der ski. Der skal måles fødder, opgives vægt, lejes udstyr, skrives op og iføres 10 lag uldne gevandter samt uklædeligt skitøj. Hjelmen skal passe, øjnene beskyttes med goggles. Man skal stavre sidelæns til liften, hives op ad pisten, måske endda stå i kø.

Men jeg skal prøve det igen. Jeg vil lære mere, så jeg en dag kan suse ned ad løjpen, pisten eller,hvad det nu hedder. Det ser så flot ud, når folk kommer drønende med vrik i hofterne og svaj i benene. Og det er sjovt at bruge kroppen på en ny måde.

Mine rejsekammerater fra Norge, Sverige og Danmark var vilde med det. De fleste af mine venner elsker det. Selv min egen søn er begejstret. Så jeg VIL lære det. Om ikke andet så bare for at prøve det. Sådan helt rigtigt.

Af Karen Seneca. Rejseblokken var inviteret af Icelandair, som har afgange fra Kbh. og Billund til Reykjavik. Det er muligt at købe pakkerejser via deres hjemmeside. 

 

Icelandair Hotel Akureyri Apres Ski
Noget, der er rigtig skønt ved at stå på ski, er aprés-ski eller afterski. Her er det Icelandair Hotel Akureyris skønne anretning med varm kakao, islandsk Mozarella med tomater, macarons, kokoskager, røget makrel og meget andet.

 

 

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *