Foto af Welcome Nepal

Jeg har fundet mit andet hjem i Nepal

Forfatteren til dette indlæg er formand for Nepal 2010, som hjælper gadebørn i Nepal. Læs mere her: Nepal2010.dk

 

Jeg har rejst en del i mange forskellig lande verden over, og tror jeg fundet mit andet hjem i Nepal, som er så meget anderledes fra, hvad jeg kender fra min trygge hverdag i Danmark.

Nepal har måske verdens mest storslåede natur og nogle af de mest øde steder, man kan forstille sig. Bjerge findes ikke højere noget sted på jorden, hvilket også gør landet unikt. I lavlandet afløses det ene dyrereservat af det andet og krokodiller af flere forskellige arter stortrives. Det gør også tigere, elefanter, næsehorn samt mange andre dyrearter der til trods for omfattende krybskytteri i en lang årrække.

Så fra storslåede øde bjerge og rå natur, er der et land i provinserne hvor man ikke bare kan forstille sig, hvordan det var at leve for 100 år siden, næ, man oplever det på en hel intens og følelsesladet måde.

En fremmed er en ven

Lige så rå og ubarmhjertig naturen er i Nepal, lige så varm og imødekommende er befolkningen, der findes overalt, hvor man færdes – altså hvis man møder dem efter et par dages vandring. For veje og transport eksisterer praktisk talt ikke. Skal man til steder bortset fra turistattraktionerne, foregår meget til fods og man skal ikke forvente, at der er en seng eller et køkken, der har åbent fra 10-22. Alt foregår, som man nu forefinder det.

Man mødes altid af et nysgerrigt blik, et varmt smil, en venlig hilsen “Namaste” og et ærbødigt buk med hænderne foldet foran brystet, en respektfuld måde at sige velkommen til den ny, som jo er en ven, du kun lige har mødt.

Hvis man skal give et råd af praktisk art så skal man altid sikre, at man har drikkevand nok med sig.Godt nok kan floder, kilder og vandløb bruges, hvis man vel at mærke er højt nok oppe. Ellers ved man ikke, hvad aktiviteter der er i eller omkring “drikkekilden” længere oppe. Jeg kan kun anbefale at drikke medbragt eller købt vand. Jeg selv beder altid om kaffe eller te, hvor jeg sikrer mig, at vandet der bruges, er gennemkogt.

Danser med stokke

Min kærlighed til Nepal skyldes ikke mindst, at jeg på en lidt anderledes facon er blevet introduceret til dette fantastiske land, der er i rivende udvikling, og som jeg øjner et stort potentiale i, ikke kun af kommerciel art, men også af kulturel karakter – om det er dans om de klassiske fortællinger udført af dansere i farvestrålende dragter eller Turai-dansere, der i hæsblæsende tempo manøvrerer rundt blandt hinanden med stokke de slår mod hårdt hinanden i et rytmisk spil, så man forbavses og fascineres af, at de ikke rammer hinanden.

Jeg har talt med nogle af disse dansere, og alle næsten uden undtagelse har på et eller andet tidspunkt i deres træning for at opnå færdigheder som Turai-danser haft brækket en finger, hånd eller arm – men det hører vist med til det at lære dansen at kende, siger de med et smil.

Det er en dans, der er en blanding af fællesdans, teater og kampsport. Jeg kan varmt anbefale, at har man muligheden, skal man bestemt ikke undlade at besøge et af disse. Man snyder simpelthen sig selv for en oplevelse, hvis man ikke ser disse dansere. Selv nu varmes jeg ved tanke om at se Turai-dansen.

Stærk mad

Nepal har også et væld af kulinariske oplevelser. Et land der er klemt inde mellem Kina (Tibet) og Indien, siger det sig selv, har et mix fra begge nationer tilsat lokale specialiteter som vores sarte maver, hvis man ikke er vant til krydret stærk mad i forvejen, nok skal huske både at have “stoppiller” og andre lindrende midler med.

Momos er for de fleste der har besøgt Nepal velkendte, Dhallbat er lige så naturligt for en nepaleser, som frikadeller er for de fleste danskere. En yderligere ting man heller ikke skal snyde sig selv for, er den lokale te og kaffe som absolut kan anbefales.

Landets bagside

Alt dette og som en lang omvej til hvorfor jeg selv er så begejstret for landet er, at jeg også skal nævne alvoren i det som netop har ført mig til Nepal. Det billede mange turister desværre også møder, er gadebørnene specielt i Kathmandu, Pokhara og andre større byer i Nepal.

De er uden muligheder for en anden tilværelse og uden helt basale rettigheder, hvilket især skyldes, at langt over 90 procent af dem er analfabeter og udnyttes både til arbejde, der ligner slaveri, misbruges seksuelt og behandles værre end mange af de hunde, der lever i konkurrence med børnene om de ressourcer, der er at finde i storbyerne.

Jeg har med min datter i 2010 startet en forening Nepal 2010, der har som primært mål at lære så mange af disse gadebørn at læse og skrive, som er nøglen til, at de både kan lære om deres rettigheder bedre at kende. Samtidig håber vi at starte en dynamisk effekt, hvor de gadebørn vi får kontakt til og hjælper med viden, kan bruge denne til hjælp for deres kammerater, så vi på sigt kan lære en procent eller to af dem at læse og skrive og på denne måde begrænse analfabetismen en smule.Vi nu har en skole i Nagarkot ca. 25 km. øst for Kathmandu, der optager de gadebørn, der ønsker en anden tilværelse, end den de kender.

Om Nepal 2010

Er der nogen blandt læserne, der er interesseret i en anderledes “aktiv ferie” stiler skolen faciliteter til rådighed, hvis man ønsker at arbejde som frivillig. Vi tager ikke penge for at arbejde for os som mange andre organisationer gør, men bolig kan anvises, hvor man skal betale et symbolsk beløb, som bruges til at forbedre forholdene for de gadebørn, vi får på skolen.

Maden er gratis for alle frivillige og man vil også få tilbudt oplevelser til lokal priser, da flere af vores samarbejdspartnere i Nepal er rejsearrangører og trekkingselskaber, så det kan hurtig vise sig at være en god forretning med et “frivilligt” ophold på skolen inden en evt. planlagt “ekspedition” til den øvrige del af Nepal skal foretages. Nepal 2010 har et netværk der hører til et af de største i Nepal blandt fremmede organisationer, og vi har så at sige forbindelse til alle lokaliteter i hele landet.

Dette er mit simple bidrag og skal man rejse til Nepal kan man sagtens kontakte os, også selvom man ikke har lyst til at være “velgørenhedsturist”.

Af Tommy Legène Jørgensen, Gentofte.

Share Button

3 thoughts on “Jeg har fundet mit andet hjem i Nepal

  1. Hej jeg er en pige på 21 som brænder for at gøre noget godt ! Jeg vil super super gerne være frivillig ! Vil du ikke fortælle mig lidt om hvad det går ud på. Og jeg ville rigtigt gerne være afsted i 2 mdr hvis det kan lade sig gøre
    Mvh Bettina 🙂

      1. Hej Bettina
        Du skal være meget velkommen til at kontakte mig via vores hjemmesiden http://www.nepal2010.dk eller .com her kan du finde mit nummer og e-mail. Der er ved at være en vis interesse for projektet så des før man ved hvornår man vil af sted des bedre så vi kan få book dig ind i vores lejlighed i Kathmandu eller på skolen i Nagarkot. Dette er i øvrigt en opfordring der gælde alle og vi vil snart her på “blokken” vise nyt fra vores skole(r) i Nepal.
        Bedste hilsner fra Tommy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *