Er du også Charlie?

Bogen Frankrig for alleAnmeldelse: ‘Frankrig for alle’ af Bjørn Bredal. Udkom 25. september, 2015

Hvem er Charlie?, står der på et grønt mavebælte på Bjørn Bredals nye bog ‘Frankrig for alle’. I ugerne efter den 11. januar, hvor massakren på Charlie Hebdo-redaktionen fandt sted, var millioner af mennesker på kloden Charlie: ‘Je suis Charlie’.

Men hvem er denne Charlie? Eller rettere: Hvad er det for et land, der har tradition for satire i sådan en grad, at den går hen og bliver livsfarlig for dem, der udøver det? Hvordan kunne det gå så galt, at morderne følte sig så fjernt fra den republik, de er opvokset i og søgte rabiate kredse for derefter at myrde en flok landsmænd?

Det bliver læseren klogere på efter at have læst ‘Frankrig for alle’. Bogen er ikke en rejsebog, men en indsigtsfuld gennemgang af franskmændenes idealer og selvforståelse. På en måde er vi alle Charlie, i hvert fald er der en franskmand i mange af os. ‘Frihed, lighed og broderskab’ er så indgroet en sætning verden over. Det samme er den franske revolutions vision – at alle er født lige og frie. En smuk sætning – men i praksis ikke helt sand. Vi er ikke født lige, og vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi kan rette op på den ulighed.

Bjørn Bredal har skrevet flere bøger om Frankrig, men lige som USA opererer med før og efter 9. september 2001, har franskmændene nu et før og efter 11. januar 2015. Og bogen giver et meget nuanceret indblik i netop det Frankrig.

Facts

Titel: Frankrig for alle

Forfatter: Bjørn Bredal

Vejl. pris: 299,95 kr. Bogen kan bla. købes her for 239 kr. (affiliatelink): Saxo.dk

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Af Karen Seneca

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *