Foto af Grand Canyon helikoptertur

Grand Canyon: Helikoptertur over et vidunder

Vidste du…

at Grand Canyon er en af verdens mest besøgte turistattraktioner med over fem mio. årlige besøgende? Kløften kan også opleves ved at hike i det omfattende stisystem eller rafte gennem kløften i Colorado-floden.

 

Grand Canyon helikoptertur: Vi ankommer til den lille Grand Canyon lufthavn midt på på eftermiddagen, klar til at flyve over det magiske område. På den fem timer lange køretur fra Las Vegas sydøst på mod den store kløft har vi med gru set, hvordan skyerne har trukket op og vinden taget betragteligt til. Kalechen i den store Ford Mustang er for længst slået ned igen, og det er ikke mere end 5-10 grader uden for.

Da vi endelig når frem til helikopterselskabet Mavericks lille terminal i lufthavnen bliver vores værste frygt til virkelighed: Dagens sidste helikopter er lige lettet. På grund af den forringede sigtbarhed og stærke vind aflyses resten af dagens ture.

”Vi har de nyeste og mest avancerede helikoptere, og de mest erfarne piloter. Så hvis vi ikke flyver er der ingen andre, der gør,” lyder manden i skrankens svar på vores desperate spørgsmål, om der så mon er andre selskaber, der stadig flyver ud i dag.

Sneklædt og blæsende

Vi kan derfor ikke gøre andet end, noget skuffede, at skrive os op til, at vi gerne vil flyve næste morgen. Men der er ingen garanti for at vi kommer afsted. Det kræver, at der er seks passagerer i alt, der vil med på vores tur kl. 10. Lige nu er vi de eneste to. Ydermere venter man snefald og storm natten over, hvilket både kan holde potentielle kunder væk og medføre, at der ikke flyves dagen efter heller.

Vi må krydse fingre og køre ud og finde et motel for natten, alt imens kraftig vind begynder at blæse sne og slud ned over området.

Næste morgen vågner vi op til et sneklædt Grand Canyon, fyrretræerne er dækket af et lag sne, det samme er vejene, og blæsten skærer gennem marv og ben. Og vores tur kl. 10 er aflyst. Men vi får at vide, at der er sandsynlighed for, at der bliver en tur kl. 12, og at vi skal komme ned til Mavericks bygning ved lufthavnen.

Der er godt nyt, da vi når frem. Vi flyver klokken 12. Et lille minus er dog, at det kun kan blive den lille 25 minutters tur, selvom vi havde håbet og planlagt, at tage den lange tur, som varer dobbelt så lang tid. Vindforholdene er stadig for stærke til at flyve over visse dele af kløften. Det må vi leve med.

Et sug i maven

Endelig bliver det tid til at flyve. Vi bliver hentet af piloten, en ung Tom Cruise-lignende pilot med mørkt kortklippet hår og pilotbriller. Efter sikkerhedsinstrukserne bliver dagens seks passagerer placeret i den topmoderne helikopter, som foruden piloten har plads til syv mand.  Rejseblokkens reporter og rejsepartner bliver sat på de gode pladser forrest i helikopteren til højre. Mellem os og piloten har vi selskab af en ældre amerikansk dame, og bag os tre midaldrende tyskere.

Spændingen stiger i takt med at rotorerne sættes i gang og kører hurtigere og hurtigere rundt. Da helikopteren letter giver det sug i maven. Det er lige før man fortryder den store amerikanske morgenmad, da vi med 160 kilomter i timen flyver ind over et sneklædt Kaibab National Forrest –  med kurs mod den vældige kløft.

Vi har alle høretelefoner på, og det er muligt at samtale under flyvningen og stille spørgsmål til piloten. Det er dog mest piloten, der taler og fortæller om flyveturen, helikopteren og historiske facts om det naturskønne område  omkring Grand Canyon. Vi andre koncentrerer os mest om at nyde flyveturen, og om at tage billeder og filme oplevelsen.

Ud over kløften

Efter små fem minutters flyvning nærmer vi os nu for alvor selve Grand Canyon, som vi kan ane lidt ude i det fjerne til højre for os. Helikopteren tager nu en blød kurve, så vi nu har kurs direkte mod kløften, som åbner sig mere og mere op i et imponerende panoramavue forude.

Men inden vi når at fordøje det smukke syn forsvinder skoven under os i et dybt krater – vi er nu kommet ud over kanten og er på vej ind gennem kløftens sydlige kant, to kilometer over Coloradofloden, som gennem millioner og atter millioner af år har kilet sig vej gennem landskabet og skabt Grand Canyon, som vi nu flyver henover.

I det øjeblik vi kommer ud over kløften skaber vinden, som kastes op ad de de kilometer høje klipper og skrænter, turbulens, der får helikopteren til at ryste en smule. For en ganske uerfaren helikopterpassager virker det noget faretruende. Men et kig over på den smilende pilot afslører, at det her er helt normalt. Han sidder helt cool og uberørt og styrer maskinen i sine pilotbriller.

Som en ørn

Vi flyver nu tværs henover Grand Canyon med retning mod nordsiden i kløftens bredeste og dybeste område, som er over 20 kilometer i bredden og med 1,6 kilometer til bunden. Piloten dykker stille og roligt helikopteren, så vi kommer ned i højde og med lidt fantasi giver én fornemmelsen af, man er en ørn, der svæver rundt midt inde i den enorme kløft.

Herefter flyver han os op gennem en sidekløft, som gradvist snævrer ind foran os. Det føles ikke decideret faretruende, selvom vi kommer relativt tæt på klippevæggen, men det kilder i maven på den der rutschebaneagtige måde.

I tilpas god tid sender vores egen Tom Cruise så helikopteren op over kløftens nordlige side og vi kan på ny mærke vinden hive i den store maskine. I det samme slår han en 180 graders bue, som en banerytter i velodromens sving, så vi nærmest kigger direkte ned i afgrunden ud gennem højre siderude, for herefter at rette helikopteren op og flyve os ind over kløften tilbage i samme retning vi kom fra. En overvældende fed følelse.

En smule mere i live

I høretelefonerne blander pilotens rolige fortællinger sig med et stemningsfuldt og dæmpet soundtrack, som akkompagnerer det spektakulære landskab: En Beach Boys-sang, lidt Bruce Springsteen, Louis Armstrongs ‘It’s A Wonderful World’ og ‘Learning To Fly’ med Foo Fighters, den slags. Det giver en god stemning at sidde dér i sin egen verden med motorlarm, vindstød, musik og pilotens stemme i ørerne.

Alle i kabinen ser da også ud til at nyde flyveturen i fulde drag: Der smiles, peges og fotograferes på livet løs. Selvom det ene fotoegnede scenarie efter det andet afløser næste, så er det af og til rart at lægge kameraet væk i nogle minutter og bare være i ét med flyveturen og lade det mentale fotoapparat om at tage snapshots.

Gran Canyon kan alligevel ikke opleves på denne måde på et fotografi. Højst fremkalde minder om denne rejse over et af verdens syv vidundere. Det skal prøves på egen krop og ses med egne øjne.

Vi er nu indover land og inden man helt har forstået og sunket oplevelsen, så er vi ved Grand Canyons lufthavn, piloten sænker farten og helikopteren lander. Efter 25 minutter i luften – i himlen – som gik alt for hurtigt, er vi atter nede på jorden blandt de dødelige – en smule mere i live og lidt høje oven på flyveturen over storslåede Grand Canyon.

Info om Grand Canyon helikoptertur

Der er en række selskaber, som tilbyder helikopterture. Helikopterne flyver enten fra Grand Canyon lufthavnen i den lille by Tusayan få minutters kørsel fra Grand Canyons sydlige kant, eller fra Las Vegas og Sedona.

Vi fløj med Maverick, som bryster sig af at tage dybere og længere ind i kløften end nogle andre selskaber i deres moderne og til formålet designet ECO-Star-helikoptere, som er kendt for at være nogle af de mest lydløse.

Pris

215 dollars (1194 kr.) pr. person for 25-30 minutter i luften over Grand Canyon. Den store 50-minutters tur koster 250 dollars (1389 kr). Priserne kan dog variere alt efter brændstofpriser mv.

Læs også

Fange for en dag på Alcatraz

Besøg Godfather på Mafia Museum

Las Vegas: Neonskiltenes sidste hvilested

Solvang mere dansk end Danmark

Af Steffen Gronemann og Tanja Frederiksen, København 

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *