Jon Kiellberg på singleferie med børn

På fælles singleferie med børn

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]

Læs også

15 gode råd til barselsferie

Berlin med børn

London med børn

4 gratis museer for børn i London

Guide til en familieferie i Stockholm

[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]

Jon Kiellberg
Jon Kiellberg og søn i Bretagne

 

Jon Kiellberg, selvstændig kommunikationsrådgiver og politisk analytiker i Kiellberg Kommunikation

39-årige Jon Kiellberg tog i sommer med sin 8-årige søn til Bretagne på singleferie med børn sammen med 23 andre børn og voksne, som han kun kort havde mødt et par gange inden afrejsen. Det blev en rigtig god og anderledes oplevelse, som han helt sikkert vil gøre igen. Faktisk har det inspireret ham til at lave konceptet Fællesferie sammen med Christine Engen, som er direktør i rejsebranchen. De forventer at have konceptet klar inden jul.

Hvor mange rejste I sammen?

– 25

Hvor rejste I hen?

– Bretagne i Frankrig, hvor vi lejede et hus i 14 dage. Vi havde alle hvert vores værelse med toilet og bad, og så var vi fælles om stue og køkken.

Hvad kostede det?

– Det kostede 3.000 kr. for leje af huset. Dertil skal lægges udgifter til bil, færge, broafgift og benzin til 5.000 kr. og så kommer mad og fornøjelser ved siden af.

 

Bretagne

 

Hvad var konceptet?

– Vi var 25 voksne og børn, som i fællesskab lejede et hus i Bretagne. Vi fik kontakt med hinanden via Facebook, og derfor kendte vi ikke hinanden i forvejen. Vi mødtes to gange inden afrejsen.

Hver morgen tilkendegav vi om, vi ville spise med om aftenen eller om man spiste ude. Vi var ikke forpligtet til noget, men kunne vælge fra eller til, som vi havde lyst. Der var jo ingen rejseleder, så man besluttede selv, hvad man ville. Det var drøn hyggeligt at lave mad sammen. Og om aftenen kunne man spille spil sammen, snakke og hygge sig – det var en stor fordel, at man ikke sad alene, når børnene sov. Vi har været meget på ø-lejr, så konceptet var ikke helt ukendt for os. Man kunne kalde denne form for ferie for luksus ølejr i udlandet.

Hvorfor valgte du at tage på singleferie med dit barn?

– Det er en rigtig god måde at holde ferie på. Der var på ingen måde tale om en score-tur, men det er en god måde at være sammen med andre på, hvor man kan udvide sit netværk – og samtidig er det jo også billigere.

Hvordan gik det?

– Det er jo altid et sats at tage på ferie med andre, som man ikke kender. Man skal være indstillet på at være åben. Jeg havde det sådan, at hvis det ikke var til at holde ud, så måtte vi bare lave noget andet. Men det gik rigtig godt. Mange af os er blevet venner efterfølgende. Det kan være meget hyggeligt at være på ferie alene med sin søn i en ferielejlighed, men det er rart – specielt om aftenen – at man kan have socialt samvær med andre voksne. Alt andet lige er det sjovere at være på ferie med andre – børn som voksne – end at rejse alene.

 

Jon Kiellberg

Hvad sagde dit barn?

– Han sagde, at det var den bedste ferie, han har været på. Han var meget begejstret. Der var mange gode muligheder for børn blandt andet pool, bordfodbold, volleyball og trampolin. Han legede mest med de lidt ældre børn. Man kan jo aldrig vide, om børnene passer sammen i alder og interesser.

Vil du gøre det igen?

– Ja, det er en rigtig god måde at holde ferie på i stedet for at tage alene af sted. Det er klart at foretrække at tage på ferie med andre. Det skaber nye venskaber og relationer på kryds og på tværs for både voksne og børn.

Hvad skal man tænke over inden afrejse?

– Man skal beslutte sig for om man er én, der kan tage af sted på sådan en ferie. Man skal gøre det klart, hvordan konceptet er, f.eks om man deler udgifter til morgenmad, frokost og aftensmad, så man ikke diskuterer på selve ferien.

 

Af Lone Holm. Foto: Privatbilleder

Bretagne

Bretagne

Bretagne

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

2 thoughts on “På fælles singleferie med børn

  1. Fint indlæg! Og tak til Jon for god beskrivelse. Alt er sandt. Jeg og min søn var selv med! En fantastisk ferie i Frankrig og nye venner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *