Portugisisk mad Monsaraz

Hvad koster maden i de populære charterlande

Vi har fundet priserne på mad og drinks på charterdestinationer i Malta, Egypten, Grækenland, Tyrkiet og Spanien

Hvad koster maden på udvalgte charterdest? Se artikel

 

Hvad koster maden på mit rejsemål? Og hvad er prisen på et måltid for to inklusiv vin? Hvor meget skal jeg give for drinks? Hvad skal jeg købe, hvis jeg vil have billig fastfood? Og hvad koster det?

Det er ikke helt uvæsentlige spørgsmål, før man bestiller en charterferie. Derfor har vi fået Bravo ToursApollo, Spies og FolkeFerie til at hjælpe os med priser på mad og drikke på nogle af de mest populære charterdestinationer.

Det er ca-priser, da priserne naturligvis er afhængige af sted, kvalitet og popularitet. Bemærk: Priserne er på charterdestinationerne, så de er temmelig højt sat i forhold til, hvis du finder et lokalt spisested i en landsby uden turister.

Spanien

Et måltid for to. 300-350 kr. for tapas eller kød med tilbehør inkl. en flaske vin.

Billigste fastfood: 20 kr. for en Bocadillo (baguette med fyld for eks. kylling, salat, ost og skinke). En menu på MacDonald’s koster typisk 35-45 kr.

En drink: Ca. 40 kr., men prisen afhænger af stedet, om det er lokal sprut o.lign. Derfor kan du sagtens opleve at betale 80 kr. nogle steder.

Læs også: Masser af sjov i Europas største vandland og Badeferie i Benidorm.

Tyrkiet

Et måltid for to: 400 kr. inkl. vin, da vin er dyrt i Tyrkiet. Ca. 240 kr. uden vin men med to store øl.

Billigste fastfood: 15 kr. for en döner kebab eller durum.

En drink: 60-65 kr.

Læs også: Det skal du smage på din ferie i Tyrkiet og Byens bedste brunch i Alanaya.

Grækenland

Et måltid for to: 150 kr. for græsk husmandskost som mousaka med salat inkl. en flaske vin vin. Ca. 300 kr. på Kreta.

Billigste fastfood: 17-20 kr. for en pita gyros sovlaki (kød, pommes frites, youghurt, tomat etc i pitabrød)

En drink: Fra 35 kr. og op.

Læs også: 5 fine tips til din Cypernferie samt Den store Rhodosguide.

Egypten

Et måltid for to: 250-350 kr. inkl. en flaske vin, men det er billigere, hvis man drikker øl i stedet for vin.

Billigste fastfood: 10 kr. for falafel og cola i ‘Gad’, som findes flere steder i Hurghada, samt shawarma for 15 kr.

En drink: Fra 30 kr. og op.

NB: Apollo oplyser, at der er stor forskel på priserne afhængigt af gaden, området og restauranterne. Derfor er priserne en del højere sat her, end hvis man spiser mindre turistede steder.

Malta

Et måltid for to: 2-300 kr. inkl. en flaske vin – afhængigt af, om du vælger steak eller pasta som hovedret.

Billigste fastfood: 9 kr. for en Pastizzi.

En drink: 23 kr. for en drink, en stor, lokal fadøl koster ca. 12 kr.

Velbekommen!

Af Karen Seneca

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *