Sigøjnervogn

Hvad med at bo i en sigøjnervogn?

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [clear el_position=”first”] [vc_single_image image=”8016″ img_size=”full” img_link_target=”_self”] [clear] [clear] [clear] [vc_column_text el_position=”last”]

Links

Her kan du finde Rambling Rose og andre B&B’s i England, som udlejer de kønne sigøjnervogne:

Rambling Rose Caravan

Wriggles Brook Gypsy

The Old Forge Dorset

Rosie – Milford B&B

[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]

Glem alt om bling bling og lir a la My Big Fat Gypsy Wedding. I England og Irland er der en omsiggribende trend med at udleje smukke, gamle sigøjnervogne som hotelværelser på Bed & Breakfast-facon. Og det forstår vi godt, for de tidligere hestetrukket vogne er yndige i ordets bedste forstand.

En af dem er Rambling Rose i Lostwithiel, Cornwall. Hun blev bygget i Penzance i Cornwall i 1930erne. Rambling Rose har en lille brændeovn, en udtræksseng under det buede loft, og selvom den oprindelige maling er slidt ned, er den renoveret til mindste detalje i sigøjnerstilen. Priserne går fra ca. 700 kr. pr. overnatning til 900 kr. alt efter sæson.

Læs også: Sådan har du aldrig camperet før

Der har været sigøjnere – eller rejsende, som nogen foretrækker at kalde det – i England de sidste 500 år. De har haft og har deres egne traditioner, sprog og kultur. Og de har sat en stor ære i at vedligeholde og pynte deres vogne, som turister i dag kan få glæde af, for i dag foretrækker de fleste rejsende/sigøjnere at bo i moderne campingvogne eller huse.

 

Rambling Rose Seng

Man behøver ikke nøjes med at bo i en fastliggervogn. Der er flere selskaber, som tilbyder ægte sigøjnerferie, hvor heste trækker vognen fra sted til sted som i gamle dage, både i Irland og England, hvor man slår lejr for natten og laver mad over bål.

Har du fået lyst til at bo i en sigøjnervogn, eller vil du hellere have noget ‘mere vildt’, kan du klikke her og læse om andre alternative måder at bo på forskellige steder i verden: Sov i en kiste eller bo i en hund.

Af Rejseblokken, fotos: Nick Gill fra Rambling Rose Caravan

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *