Bar Mitzvah Jerusalem

Jerusalem, jeg elsker dig

Den mest berømte og berygtede by i verden. Betydningsfuld og hellig for milliarder af mennesker fra tre verdensreligioner: Kristne, muslimer og jøder. Et brændpunkt gennem verdenshistorien og en by, der huser en evig konflikt. Men det er også en by, som får besøg af ca. 3,5 mio. turister hvert år, og jeg selv er en af dem.

Første gang jeg var i Jerusalem, boede jeg i en kibbutz ved Genesaret Sø. Sammen med to veninder tog jeg bussen til Jerusalem, vi havde hverken penge eller varm påklædning, da der var dejlig varmt i det område, vi boede. Men vi ankom til en sneklædt by og måtte dele en enmandsseng på et youth hostel, fordi vi ikke havde råd til at flotte os med en seng hver. Til gengæld kunne vi varme hinanden.

Dengang blev jeg overvældet af byens mylder og forskellighed, de mange folkeslag og hellige steder, der ligger side om side med bazarer, boder og restauranter.

Tager pusten fra en

Nu hvor jeg har besøgt byen flere gange, kan den stadig tage pusten fra mig. Ja, det kan hele landet såmænd, for der lever så utrolig mange forskellige mennesker med rødder i så utrolig mange forskellige kulturer, at man kan sidde på en udendørs cafe hele dagen og bare stirre på alle dem, der går forbi: Den ortodokse jøde med slangekrøller og kalot, den chadorklædte muslim, den tørklædeklædte græsk-ortodokse kvinde. Og ikke mindst de mange, mange tilrejsende for hvem, Jerusalem er det helligste sted på jorden!

Dem møder man for eksempel i Jesus gravkirke, der er bygget på Golgata, det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Kirken i sig selv er kæmpestor og temmelig forvirrende. Der er nemlig kapeller og områder fra alle mulige kristne kirker som den græsk-ortodokse, den armensk-apostolske, den katolske, den koptiske, den etiopiske og den syrisk-ortodokse.

Personligt oplever jeg ikke selve Den Hellige Gravs Kirke som specielt gribende, dertil er den for mørk og for stor. Det er alle pilgrimmene til gengæld. Mange får tårer i øjnene, når de træder ind i kirken, nogle folkeslag kommer andægtigt kravlende på knæ ind ad indgangen, andre har visse steder, der skal berøres for at sikre velstand og lykke, mange beder ved de forskellige kapeller eller dvæler ved det sted, Jesus siges at have hængt på korset.

Og her får jeg også gåsehud. Kirken er bygget på klippegrund, og man kan se den revne i klipperne, hvor Jesus’ kors var placeret. Uanset om det er det helt nøjagtige sted eller ej, er det stort at være så tæt på.

En bøn i muren

En anden stor helligdom er Grædemuren, som ligger ganske tæt på Gravkirken. Vi kender den alle sammen fra uendelige TV-klip, men det er noget andet at stå helt tæt på muren sammen med alle de bedende og mediterende jøder. Meget højtidligt og på en måde føles det lidt som en ønskebrønd, når man er der. Det er umuligt at forlade stedet uden lige at stikke en seddel ind i muren på lige fod med de troende jøder og så håbe på, at ens bønner bliver hørt.

Mandag og torsdag er der ofte Bar Mitzvah på pladsen. Her har jeg set en række drenge gennemgå ceremonierne under festlige tilråd og klapsalver fra deres fædre, brødre og bedstefædre. Og kvinderne? Ja, de stod på plastikstole langs muren, der adskiller mændene og kvindernes område, for at kigge over til deres sønner og feste med.

 

 

Fra det arabiske kvarter
Fra det arabiske kvarter
Jerusalems små gader er hyggelige og eksotiske
Jerusalems små gader er hyggelige og eksotiske
Her støttede Jesus sig efter sigende til muren på Via Dolorosa
Her støttede Jesus sig efter sigende til muren på Via Dolorosa

På pladsen foran Grædemuren er der bygget en snirklet og meget spøjs anordning ind til de smukke moskéer med henholdsvis guld-og sølvkuppel, Klippemoskéen, Qubbat al-Sakhra, og al-Aqsa. Det har desværre været nødvendigt på grund af alle konflikterne mellem jøder og muslimer. Så sent som i sidste uge var der igen ballade mellem de to grupper på Tempelpladsen foran moskéerne.

I det hele taget er Jerusalems gamle bydel ladet med religion, og det er svært ikke at få en religiøs følelse på trods af konflikterne, menneskemylderet og de mange ting, der sælges. Jeg har gået den rute, som Jesus siges at have gået med korset på ryggen fra Pilatus til Golgata. Via Dolorosa hedder den. Smertens Vej.

Det kræver en smule fantasi at omsætte ruten til år 33, men mindesmærker på mure fortæller ting som ‘her lænede Jesus sig’ osv. Disse steder er der ofte tætpakket af pilgrimme, som vil røre og se. Der er 14 steder af betydning undervejs, fem af dem inde i selve Gravkirken.

Moderne storby

Jerusalem er andet end religiøse helligdomme. Det er også en storby med fede natklubber, interessante museer, lækre restauranter, flotte butikker og en livlig rend af unge rygsæksrejsende.

Jeg kan især varmt anbefale det smagfuldt indrettet The Israel Museum med bl.a. Dødehavsrullerne, men giv jer god tid, for man kan sagtens få en hel dag til at gå på museet. Der er både historiske udstillinger og kunstudstillinger, en miniaturemodel over Jerusalem på Jesus’ tid og en fantastisk museumsbutik.

Også museet over nedslagtningen af jøder under 2. Verdenskrig, Yad Vashem Holocaust Memorial Museum er i den grad seværdigt og meget, meget sørgeligt. Museet har gratis entré.

Gå ikke glip af

The Night Spetacular, som er et helt fantastisk lys og musikshow i The Tower of  David.

Se klip på YouTube her:

Night Spectacular

Om Israel

Info hjemmeside:

Go Israel

Læs også

På Masada vækkes historien til live

Tænk, at ørkenen kan være så smuk

Snorkler sammen med delfiner i Eilat

Badebyen, der har det hele

Af Karen Seneca

Share Button

2 thoughts on “Jerusalem, jeg elsker dig

  1. Hej Karen,

    Jeg havde det på samme måde, som dig, da jeg besøgte den Hellige Gravs Kirke. Det var i påskeferien sidste år og stedet var fyldt med kristne pilgrimsrejsende fra hele verden. Inde i kirken vidste jeg næsten ikke rigtigt om jeg skulle vælge at gå op ad en trappe eller ned af en anden. Til sidst valgte jeg at stå og betragte de mange glade pilgrimme under kuppelen ved søjlerne, som stod i kø for at se Jesus grav.
    Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal til Jerusalem.
    Vh. Bettina Arknaes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *