Foto af Påskeøen

Juleøen – hvis det skal være virkelig eksotisk

 

Solnedgang på JuleøenFoto af havet ud for Juleøen. Af Anette Lillevang KristiansenJuledag – d. 25. dec., det Herrens år 1643 – får den engelske kaptajn og handelsrejsende William Mynors landkending på det gode skib Royal Mary. En frodig klippeø dukker frem af disen i det enorme ocean syd for Java i Indonesien, og besætningen døber meget passende den lille ø Christmas Island – Juleøen. I dag er det lille ø-paradis især kendt for én ting – krabbemigrationen, hvor røde landkrabber i millionvis hvert år søger ned til havet for at lægge deres æg.

Tekst og fotos: Anette Lillevang Kristiansen

De kribler og krabler; røde kryb med lange skrabende ben bevæger sig sidelæns hen over vejen og der er ikke bare én, der er millioner! Bibelens historie om de syv plager er vendt tilbage, og krabbehobe forfølger dig, hvor du end går. Du tror bare, at du lige om lidt vågner af dit mareridt i din lune seng og alt er godt og trykt, men næh nej – det er virkelighed, og du kan ikke undslippe.

Lyder det som starten på en skrækindjagende gyserfilm? Bliver du forfulgt af knaldrøde krabber, der truer med at hakke klosaksene i dig? Der findes faktisk et sted i denne verden, hvor biblens historie bliver til virkelighed hvert år i oktober og november – dog er det ikke altfortærende  græshoppesværme eller galoperende byldepest, men hobetal af røde krabber. Ligeså gyseragtigt som ovennævnte beskrivelse bliver det knapt, krabberne angriber ikke én, men antallet af kriblende røde krabber overstiger enhver fantasi og fatteevne – de dækker simpelthen hele øen.

Juleøen i det indiske ocean er det sted i verden, hvor der lever den højeste koncentration af landkrabber, og hvert år i efteråret går den såkaldte krabbemigration i gang. Her begynder krabbernes vandring fra skoven og ned til havet, hvor de skal lægge deres æg. Der findes over 20 forskellige krabbearter på øen, og artsrigdommen er enorm, men de mest sete er de kæmpestore blå og de lidt mindre røde. De blå har en kropsstørrelse som en fodbold, mens de røde er lidt mere flade og er på størrelse med en middagstallerken.

Befolkningen prøver hvert år at hjælpe krabberne ned til havet ved at lukke vejene og indstille al trafik, men alligevel bliver mange af dyrene kørt ihjel. Man har også forsøgt at holde krabberne væk fra vejene ved at sætte afskærmninger og hegn op og lede dem under vejen i små tunneler, men selv udenfor sæsonen ligger der mange dræbte krabber i vejkanten. De er overalt og lige meget, hvor man går, er der krabber og senere, når små røde krabbebabyer er blevet udklækket i havet, så går vandringen i gang igen, denne gang bare den modsatte vej. Så søger de små røde børn op mod skoven.

Rød krabbe på Juleøen. Foto: Anette Lillevang Kristiansen
Juleøen er et af de steder i verden, der har den højeste koncentration af landkrabber. Hvert år i oktober og november foregår den såkaldte krabbemigration, hvor millioner af røde krabber bevæger sig fra regnskoven midt på øen og ned til havet for at lægge æg. Krabbevandringen foregår i så massive mængder, at det giver trafikale problemer på øen.

 

Unik natur og dyreliv

Juleøen har, på grund af sin isolerede beliggende, et helt specielt dyre- og planteliv. Øen har aldrig ligget i nærheden af nogen større landmasse, så både flora og fauna har udviklet sig helt på egne præmisser og uden udefrakommende påvirkning. Mange af arterne findes ikke andre steder i verden og det er først i nyere tid, man har indført andre arter og husdyr.

I 1820’erne blev Juleøen et fast stop for forsyningsskibe mellem Java og de nærliggende Kokos-øer. Sidst i 1800-tallet opdagede man rige forekomster af fosfat i undergrunden, og derved blev Juleøen en del af Det Britiske Imperium. John Murray – en skotsk videnskabsmand indførte retten til at udvinde fosfat som gødning til brug i landbruget, samt at udnytte tømmeret på øen, så det var herved Juleøen for alvor kom på landkortet.

Naturen på Juleøen har en stor artsrigdom og havet er hjemsted for delfiner, havskildpadder, rokker og hammerhajer, der drager fordel af den forholdsvis korte distance til Javagraven, som med sine kølige dybder giver næringsrigt vand med et rigt fiskeliv og plankton.

Fra oktober til april kan man være heldig at se havenes fredsommelige kæmpe – hvalhajen. Med sine næsten ti meter og plettede skind, kan det virke noget skræmmende, hvis man bliver overhalet af sådan en fætter på sin dykkertur, men trods sin enorme størrelse er den en helt ufarlig og fredsommelig planteæder.

Hvis man er fugleentusiast er Juleøen et paradis med flere forskellige fregatfugle, ugler, specielle duearter, hejre, høge og suler. Man kan blandt andet være heldig at se den sjældne rødfodede sule, der yngler i kolonier i øens regnskove, mens andre af deres brune artsfæller lægger deres æg på klippeafsatserne ud mod havet.

Fugl på Juleøen
Dyrelivet på Juleøen har udviklet sig helt på egne præmisser og mange af dyrene lever kun på denne ø. Blandt andet yngler flere sulearter på Juleøen og nogle af dem er så tamme, at man kan fodre dem.

 

Broget farverig smeltedigel

Juleøen er et spøjst lille sted, og det er ikke bare dyrelivet, der er rigt – også befolkningen tegner sig som et både farverstrålende og etnografisk broget kludetæppe. Der bor 1530 indbyggere (2014) på øen, der er lidt større end Samsø, men du kan møde alle mulige folkeslag, sprog og religioner.

Med kinesere, malayer, indere, australiere og europæere i én stor herlig pærevælling er Juleøen som at få en koncentreret maggieterning af hele verden. Lidt Europa, lidt Australien, lidt Asien – en knivspids Indien – lidt buddhisme, lidt islam, lidt katolicisme. Og går man ned af hovedgaden i byen The Settlement, ja, så kan du lige så godt høre mandarin-kinesisk, som malay, engelsk eller en indisk dialekt.

Kinesiske taoisttempler ligger side om side med buddhistiske og konfucianske over hele øen. Gamle katolske gravsteder og fromme madonnafigurer vidner om en tidlig kristendom og fra den muslimske moské lyder der bønner til Allah fem gange dagligt, når mænd og tildækkede kvinder vender sig mod Mekka. Et enkelt tempel fra Baha’í religionen er også repræsenteret på øen.

Årets mærkedage bærer også præg af denne multietniske smeltedigel. Navne som Hari Raya, Raya Puesa, Haji, Vesak day går igen i kalenderen, sammen med Hungry Ghost Month, Mooncrake festival, Deepavali celebration og den australske nationaldag. Hvert år fejres også det festlige og farverige kinesiske nytår, samt flere af de kinesiske tempelguders fødselsdage.

Tempel på Juleøen. Foto: Anette Lillevang Kristiansen
Tempel: Juleøen er hjemsted for alle mulige etniske folkeslag og det afspejles også i religionen, så på den lille ø finder man både kinesiske taoist- og buddhisttempler, muslimske moskeer, katolske kirker og et enkelt tempel fra Baha’í-religionen.

 

En oplevelsesmættet ferie

Selvom Juleøen ikke er ret stor, så er der en masse at opdage, og man kan nemt få en uges herlig ferie til at gå der. På en rundtur vil man finde øens smukke strande; nogle af dem er sandstrande med fint hvidt sand, mens andre er klipper.

Den sydlige kystlinje er hjemsted for dramatiske blowholes (pustehuller i klipperne) og The Pinnacles, der er et gammelt fosfatområde med forunderlige limstensformationer. Der findes mange flotte udkigspunkter rundt i det bakkede landskaber, hvor man samtidig kan studere kinesiske templer i flere varianter; de er nemlig ofte er placeret på bakketoppe med smuk udsigt over havet.

Man kan sagtens leje cykler og komme rundt på øen, men bil og måske endda en firhjulstrækker er at foretrække, hvis man vil ud og opleve de lidt mere afsides beliggende strande eller på regnskovsudforskning. Øen har de fleste steder et udmærket vejnet med enten asfalt- eller grusveje.

Der er også masser af muligheder for gode vandreture på Juleøen både i naturen og omkring byerne. For eksempel findes der en afmærket vandresti, der starter inde i The Settlement og viser én forbi huse og gamle templer af historisk interesse. En anden spændende oplevelse kan være en regnskovsvandring med en lokale guide, hvor man får vist ferskvandsmangrover, vandfald og vådområder.

For dykkere er havet omkring Juleøen et rent overflødighedshorn med god sigtbarhed og masser af strålende fisk og koralrev. Har man ikke et dykkercertifikat, kan man også ligge i overfladen med snorkel og maske og sagtens få et indtryk af både fiskene og koralhaverne. Man kan også træffe aftale med et af de lokale dykkerfirmaer om at blive sejlet ud til en dykning i en af øens mange undersøiske limstensgrotter.

Der er masser af muligheder for en oplevelsesrig ferie på Juleøen og ikke mindst, så er øen perfekt, hvis man bare vil slappe af og hygge sig. Klimaet er noget nær paradisisk, og naturen er helt uovertruffen, så man kan roligt drømme sig hen til sin helt egen Bounty-ø. Men husk krabberne, hvis du booker billet til oktober eller november. De er skrigende røde og der er millioner af dem – og jeg mener virkelig millioner. Du får krabber på hjernen og for de næste ti liv, men afgjort også en oplevelse du aldrig glemmer.

Blowhole Christmas Island
Der findes enkelte hvide sandstrande på Juleøen, men langt de fleste er klippefyldte, og her kan man finde drabelige pustehuller i klipperne, hvor vandet bliver presset op gennem huller i klipperne og giver et ordentligt vandsprøjt som resultat.

 

Fakta om Juleøen 

Juleøen, der i dag er et territorium under Australien, ligger omkring 500 km syd for Jakarta i Indonesien. Med cirka 2300 kilometers flyvning til Perth og 900 km til den lille øgruppe Keeling-øerne, også kaldet Kokos-øerne –  ligger øen ganske godt gemt af vejen ude i Det Indiske Ocean.

Øen er med sine beskedne 135 kvadratkilometer hjemsted for et helt enestående regnskovsområde. Stedet består af et fladt plateau i den centrale del af øen med tæt næsten ufremkommeligt regnskov. Over halvdelen af øen er nationalpark og en stor del består af limstensklipper og grotter.

Klimaet er tropisk med høj luftfugtighed, oftest helt vindstille, med en behagelig varme. Øens regntid er mellem december og april, hvor den påvirkes af den nordvestlige monsun. Vejrfænomener som tropiske cykloner kan godt forekomme, men er sjældne.

Virgin Australia har flere afgange ugentligt til Juleøen fra Perth i Vestaustralien og Christmas Island Air flyver til og fra Indonesiens hovedstad Jakarta. Man kan vælge at kombinere en rejse til Juleøen med et ophold på Kokos-øerne i nærheden, der i modsætning til Juleøens limstensfundament, er en perlerække af små sandøer med palmebevoksede hvide sandstrande.

De små bebyggelser på øen er koncentreret i det nordøstlige hjørne. Byen The Settlement er der de fleste turister bor – her er bedst adgang til havet, restauranter, indkøb og information. Bydelen Kampong er hovedsageligt muslimsk, mens Poon Saan, Drumsite, Silvercity og Taman Sweetland er kinesiske og også hjemsted for mange af de fastboende australiere og europæere.

Du kan finde mere information om Juleøen på disse hjemmesider:

Christmas.net.au

Parksaustralia.gov.au

Islandexplorer.com.au

 

Share Button

2 thoughts on “Juleøen – hvis det skal være virkelig eksotisk

  1. Virkelig en spændende beretning om juleøen og nogle helt vildt gode billeder.
    Juleøen må helt bestemt være noget der skal opleves næste gang jeg kommer på de kanter.
    Tak for inspirationen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *