Safari

En badeferie ud over det sædvanlige: Miks safari med strand

Åh, hvor er det dejligt at være på badeferie! Man kan dase under den blå himmel og den varme sol. Bekymringerne er lagt på hylden for en stund og livet føles let. Når så daseriet og svømmeriet kombineres med safari, er der virkelig langt fra hverdagslivet. En verden til forskel faktisk. Og et kontinent.

Selvom en charterferie med sol, strand og lækker mad er dejlig, så er det af og til ikke nok til at fodre ens indre eventyrer. Det er en safari til gengæld. Vi har lært om “The Big Five” fra barnsben, fra populærkulturens film og bøger som “Løvernes konge” og “Strudsen Rasmus” til undervisning i skolen og dyreprogrammer i tv.

Vi har ladet os fascinere af de intelligente og store elefanter, af giraffens elegance og næsehornets enorme korpus. Vi har også beundret mange af Afrikas dyr i Zoologisk Have og mange af os har nærmest mere viden om disse dyr, end vi har om de danske dyr, der lever i naturen. Derfor er det også en ønskedrøm for mange at komme til Afrika og se dyrene på tæt hold.


Hvis man har en lodge direkte ved floden, kan man sidde på sin terrasse og beundre de fantastiske dyr, der kommer for at bade og drikke.

 

En safari kan være lidt strabadserende. Der er lange dage med køreture i jeeps, hvor chaufførerne hele tiden er i kontakt med hinanden, så de kan informere, så snart de ser en flok seværdige dyr. Ofte skal man tidligt op for at få et ordentligt kig på dyrene. Det er derfor en supergod ide at kombinere rejsen med en badeferie. For eksempel kan man tilbringe en uges tid i Sydafrikas nationalpark Kruger National Park med en daseferie på Mauritius.

Mauritius ligger i Det Indiske Ocean og øen er kendt for sine blændende hvide sandstrande, de kulørte fisk og koraler i det turkise og krystalklare hav. Efter at have beundret landdyrene i Sydafrika kan man nu beundre havdyrene ved Mauritius ved at snorkle og dykke… eller blot lade sig drive med og nyde naturens skønhed og solens varme.

 

Mauritius bungalow

Efter at have tilbragt en uges tid med at studere Afrikas smukke dyr er det perfekt at slappe af ved et turkisblåt hav som her.

 

Alt i alt må det være den perfekte kombination på en ferie og jeg kender flere, der er vendt hjem fra sådan en tur ikke kun fyldt med oplevelser – men også med mere afstressede sind. Selv overvejer jeg en safari senere på året. Egentlig havde jeg ikke tænkt på, at det var smart at kombinere det med en badeferie.

Jeg havde ikke tænkt så langt, men var egentlig bare fokuseret på at opleve The Big Five (som er følgende dyr: elefanter, næsehorn, leoparder, vandbøfler og løver) i den fri natur. Men jo mere jeg har hørt om det, jo mere overbevist er jeg om fordelen. Det koster mere, ja, men det ser ud til være alle pengene værd.

Læs også

Michelle Hviid: Alone by choise på Mauritius

Løvens vuggevise på safari i Afrika

Share Button

Lignende indlæg

1 thought on “En badeferie ud over det sædvanlige: Miks safari med strand

  1. Det ville være den perfekte ferie:-)
    Den mulighed ville jeg gerne give min datter, for har selv arbejdet udenlands og har oplevet safari.
    Det kan varmt anbefales enhver eventyrer:-)
    Hilsner og en skøn sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *