Kreativ jul for børn og deres barnlige forældre

Pige klipper til kreativ jul på SMK

 

Åh, du den dejlige decembertid. Der er så meget hyggeligt at foretage sig, og det er nok den måned om året, hvor vi er mest kreative. Bager bliver bagt, dekorationer lavet og pynt klippet. Julepynten er godt nok flot, hvis man går amok i dyre kugler og labre lyskæder, men de ha ikke samme charme som det, vi eller vores børn selv laver.

Statens Museum for Kunst er der julehygge på børnenes værksted i alle weekender i december, så det rent faktisk er muligt at kombinere en kreativ jul med en dekorativ jul. Der kan laves engle i en til en størrelse med barnet, julekort og meget andet, og det er lige før, at jeg låner et barn bare for at være med. Det lyder brandhyggeligt, og mine egne poder har selv haft en fest i værkstedet, da de var yngre.

Den første decembersøndag, den 4.12,  vil der være en særlig workshop på Scenen for hele familien, hvor I kan lave en til en juleengle i børnestørrelse. De skal dekoreres, klippes og tegnes for til sidst at blive hængt op i museets vinduer, så de familier, der har deltaget, pludselig også har kunst hængende på Statens Museum for Kunst.

Tider og priser

Juleklip i Børnenes Værksted
3-4, 10-11, 17-18. december kl.11.30 – 16.30

Pris: 30 kr. + dagsbillet

Børneomvisning
Søndage i december, hvor børn og deres forældre bliver vist rundt på museets faste udstillinger.

Kl.13-13.45. Gratis, når entréen er betalt.

Juleworkshop

4. december, kl. 11.30-15.30

Pris: Gratis, når entreen er betalt.

Læs også

Mere jul? Så læs for eksempel disse artikler: Mød Lillebror, Magnus Tagmus og alle de andre samt Reportage: Glæd dig til jul i Tivoli.

God fornøjelse!

Af Karen Seneca, foto: SMK.dk

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *