Kreta ferie Chania

Kreta: Kunsten at fare vild i ferien

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [vc_column_text el_position=”first last”]

Læs også

8 ting du kan lave på din Kreta-ferie

3 gode restauranter i Chania

Rullende rundvisning i Chania

Parga er græsk, når det er bedst

Europas dejligste ferieøer

Charter-hilsen

Karen har været på Kreta med Star Tour for at udforske charterlivet og for at skrive om den græske ø.

Hvis du har tips til oplevelser, spisesteder m.m., må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet.

[/vc_column_text] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_single_image image=”11907″ img_size=”full” img_link_target=”_self” el_position=”first”] [vc_column_text]

Kold hvidvin – tjek, smøger – tjek, stor terrasse – tjek, udsigt til havet – tjek. Nu hvor alle disse vigtige ting er på plads, vil jeg komme med en opfordring direkte fra min Kreta ferie: Husk at fare vild i din ferie!

Min datter og jeg ankom i går aftes med Star Tour til Atlantica Caldera Beach, et hotel, som ligger en pæn bustur fra Chania, Kretas største by. Det var sort aften, da vi ankom, så vi indtog lejligheden uden at vide, om vejret eller lokaliteten var med os. Kjoler på bøjler, sko i skabet, pas i safetybox og bøger på sengebordene.

Da vi vågnede, hoppede jeg ud af sengen med forventningen om en strålende turkis himmel og en dejlig varmende sol. Ups, ingen sol – til gengæld en hel masse gråmelerede skyer og en temmelig kølig temperatur. Planen om at udforske det store resort for derefter at ligge i bikini ved poolen måtte vige til fordel for Plan B: Gense Chania.

Den forkerte havn

Da jeg var ung, (og det er jo kun ganske få år siden… hm!), holdt jeg til i byen med en kæreste. Vi levede af at sælge brikvævede armbånd til turisterne ved den kønne havn, og nu ville jeg tjekke stedet ud med min datter. Receptionen pegede busstoppestedet ud, og vi kørte mod det store gensyn. Troede vi.

For selvom det er utrolig kort tid siden, at jeg var der som teenager, kunne jeg hverken kende busstationen eller gaderne. Mit græske er også skrumpet ind til Kalimera og Efharisto. Til gengæld er mit ego stadig stort, så jeg mente, at jeg sagtens kunne finde havnen med de venetianske huse og den hyggelige stemning. Lad mig sige det sådan: Vi tog hjem uden at have set skyggen af den kendte havn.

Til gengæld spadserede vi rundt i beboelseskvarterer med blomster i krukker, haver med overdådige bourgonvilla, ældre mænd, der spillede backgammon i tavernaer og små butikker som slagteriet med flåede kaniner med pelsede fødder i vinduet. Vi endte ved en lillebitte havn med fiskerbåde og sad udenfor og spiste et skønt måltid, mens vi betragtede fiskerne, og vi oplevede i det hele taget en hel masse, vi ikke ville have gjort, hvis vi kunne finde ud af at læse kort eller havde lagt en fast ruteplan før turen.

Far vild med vilje

Og det sker tit for mig takket være en overordentlig dårlig stedsans og et udueligt indre kompas. Jeg ‘føler’, at vandet må være til venstre, hvorefter jeg ender for foden af et bjerg, jeg ‘kan mærke’, at vi skal til venstre, når vi i virkeligheden burde gå til højre osv., osv. Heldigvis, for der er så meget at se og opleve alle steder, og det er ikke nødvendigvis de mest populære turiststeder, der giver de største oplevelser.

Så til dig, der altid ved, hvor du skal hen og hvad du skal se, vil jeg hermed komme med opfordringen: Vælg vildvejene og vær åben overfor det, der kan ske, når du slukker din gps.

Af Karen Seneca. Rejseblokken er inviteret til Kreta af Star Tour.

[/vc_column_text] [vc_single_image image=”11914″ img_size=”full” img_link_target=”_self”] [vc_column_text el_position=”last”]

Ouzo, baklava og turkish delight ledsagede vores regning på den lille fiskerestaurant. God stil!

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *