Istrien trøffel

Istrien er et paradis for elskere af trøfler

Verdens største hvide trøffel blev fundet udenfor den lille landsby Motovun i Kroatien. Folk fra Guinness Rekordbog blev tilkaldt og trøffel-rekorden dokumenteret, hvorefter landsbyfolkene delte den 1,3 kg. tunge trøffel mellem sig og spiste den. Men beviset på dens eksistens findes stadig. I delikatessebutikken Zigante Tartufi i Livade hænger der et indrammet dokument fra Guinness Rekordbog, der fortæller om kæmpetrøflen, som er døbt Millenium.

Hvide trøfler er kongen af alle trøfler, og de findes kun få steder i Europa bl.a. i Norditalien og på den kroatiske halvø Istrien, De ligger 10-20 cm. under jorden, og folk i området bruger hunde til at finde knoldene. Trøffelgrise er ved at være en saga, da de elsker trøfler så højt, at de ‘kom til’ at æde mange af dem, de fandt.

Sæsonen begynder i september

Hvis du er i Istrien, kan du ikke undgå at støde på den dyre delikatesse, for den findes overalt – i honning, i marmelader, på pastaretter, i olivenolie osv., osv. Og det er synd at gå glip af den særlige smag, som er umulig at beskrive. Personligt elsker jeg pasta med revet hvid og sort trøffel. Det og meget andet finder du på menukortet flere steder på den kroatiske halvø blandt andet på Restaurant Zigante og hos gourmetrestauranten San Rocco.

Trøffelsæsonen strækker sig fra september til foråret, og de forskellige byer i Istrien har en række festivaller og markedsdage i løbet af hele sæsonen, hvor de fejrer deres spiselige guld. Du kan læse mere om trøfler og andet godt i regionen her: Istriens hjemmeside.

Velbekommen.

Mere om Kroatien

Middag i himmelen eller Dinner in the sky

Sejltur blandt legesyge delfiner

Nationaldrikke: Hvad skal du drikke og hvor

Af Karen Seneca. Rejseblokken var inviteret til Istrien af Valamar hotels & resorts

 

Skiltet udenfor butikken fortæller, at man kan købe hvide trøfler her i Istrien
Skiltet udenfor butikken fortæller, at man kan købe hvide trøfler her.

 

Zigante Tartufi, butikken, der sælger hvide trøfler.
Da jeg blev vist rundt i trøffel-butikken Zigante Tartufi i landsbyen Livade, var der god gang i de lokale, som hang ud i butikken.

 

 

 

Share Button

2 thoughts on “Istrien er et paradis for elskere af trøfler

  1. Ahh tager afsted om 3 uger til pula 🙂 udenfor trøffelsæsonen, men mon ikke vi støder på dem alligevel 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *