Alanya rejsetips: Chocolate House

Alanya rejsetips: Her er tre søde steder

Det tyrkiske køkken er et af de mest raffinerede i verden. Og deri indgår selvfølgelig også søde desserter og kager. Meget søde! I Alanya har Rejseblokken nogle favoritter, når det handler om at få tilfredsstillet lækkersulten. Her er vores Alanya rejsetips til tre søde steder.

Chocolate House

Det har ikke så meget med tyrkisk kogekunst at gøre, men er en kombineret chokoladebutik og cafe i høj klasse. Cafeen ligger ud til den store hovedvej Atatürk Chadessi, ikke det mest hyggelige sted, men man sidder godt og blødt i deres hjørnesofa, og de mange forskellige desserter og drikke som iskaffe og frugtjuicer er lækre.

Butikken har bland selv-montre med dragerede chokolader i alle farver inklusiv sølv og guld. Chokoladerne indeholder for eksempel mandler, pistacienødder, kaffebønner og andre gode ting, og de er superfine med en knasende god dragering.

Udover det er der selvfølgelig lokum… alias Turkish Delights i mange farver, faconer og smagsvarianter samt de flotteste, mest overpyntede, indpakkede chokoladestykker.

Chocolate House Alanya
Sød drink fra Chocolate House.

Köroglu Künefe

Künefe er en tyrkisk cheesecake, som er utrolig lækker. Ingredienserne er enkle: Tynde, spaghettilignende dejtråde, sukker, pistacienødder og ost. Den serveres varm med den smeltede ost i midten af kagen og de hakkede nødder på toppen, og er en himmerigsmundfuld.

Künefe stammer fra et andet område i Tyrkiet, men flere restauranter i Alanya har fået den på menukortet. Dog er det svært at få dem så gode som i Köroglu Künefe, der har specialiseret sig i at lave de gode (og tunge) kager. Vi anbefaler, at I er flere om en portion, da de lægger sig godt til rette i maven.

Restaurant Filika

Denne restaurant ligger smukt placeret tæt på museet ved Cleopatra-stranden (Damlatas). Maden er supergod, men temmelig turistvenligt og dermed heller ikke speciel tyrkisk. Alligevel vil vi anbefale denne restaurant, og det skyldes både udsigten og deres desserter.

Deres chokoladesouffle er simpelthen lækker med lækker på! Den serveres i en skål for sig, ved siden af får man små skåle med for eks. flydende chokolade til at hælde på og i souffleen.

Chokoladesouffle på Filika Alanya

Flere Alanya rejsetips:

Guide til gode spisesteder

Her får du byens bedste morgenmad

Alanya – året rundt

6 grunde til at tage til Alanya

Af Karen Seneca

Share Button

2 thoughts on “Alanya rejsetips: Her er tre søde steder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *