Hip storby: Marseille har det hele og lidt til

Når 18 rejsebloggere mødes , er det en oplevelse i sig selv. Hvem har været hvor? Hvordan laver man en god rejseblog? Nogle tager billeder af maden, andre er interesseret i kunsten, vi ser. Flere smider hele tiden billeder op på Instagram, Twitter og andre sociale medier.

Størstedelen er meget berejste og bliver ikke så nemt imponerede. Men det gjorde jeg, da jeg i sidste uge var i den trendy by Marseille for Rejseblokken i forbindelse med Marseille som Europæisk Kulturhovedstad i 2013.

En fantastisk kulisse

Byen er den næststørste efter Paris, den ældste i Frankrig, den mest fattige og indbegrebet af Provence. Når du går rundt, strejfer den ene dejlige duft efter den anden din næse. Hvorfor ved jeg ikke helt. Men det må skyldes temperaturen.

Marseille er en stor by i danske øjne med over 800.000 indbyggere, hvor mange er unge. Byen rummer det hele: smuk arkitektur, der både huser Frankrigs historie, men også udviser noget af det flotteste moderne arkitektur, lækker mad til okay priser, mylder på gaderne til sent om aftenen alle ugens dage, forskellige kvarterer med hver sit kendetegn. Og så er der farverne og det fantastisk lys, som har inspireret masser af kendte malere (fx Van Gogh, Cézanne, Matisse og Renoir). Og der er virkelig noget særligt over lyset; det er mildt og blødt og lader farverne kommer til deres ret. Alle husene har den samme tone, sandfarvet – som vi også kender det fra Nice og Paris for eksempel.

I Frankrig kan man ikke bare male sit hus i hvilken som helst farve, man vil. Det skal holdes inden for en skala, hvilket gør, at husene fungerer som lærred for andre elementer, der tæller vinduesskodder, døre, skilte, bænke, affaldscontainere og alt det andet, der præger en by. Det hele matcher, og det er smukt med smukt på.

Når man ser naturen uden for Marseille, kan man kun tænke, at naturen er hentet ind til byen. I Marseilles centrum, hvilket tæller en ret stor bid, er der næsten ingen billige bygninger og grimme huse, der ødelægger den smukke kulisse. Det er i en ring om Marseille, at man finder moderne etagebyggeri, der æstetisk ikke er noget at skrive hjem om.

Mange lange, smalle gader præger Marseille
Palais Lonschamp, som blev opført for at hylde, at vandet kom til Marseille. Kæmpe monstrum, der huser park, der er flittigt besøgt af de lokale. Her er der en udstilling, der hedder The Grand atelier du Midi, hvor klassiske malerier opleves. Bl.a. Cézanne, Matisse, Van Gogh m.fl.
Palais Lonschamp, som blev opført for at hylde, at vandet kom til Marseille. Kæmpe monstrum, der huser park, der er flittigt besøgt af de lokale. Her er der en udstilling, der hedder The Grand atelier du Midi, hvor klassiske malerier opleves. Bl.a. Cézanne, Matisse, Van Gogh m.fl.

Byens sjæl

Som stor havneby ud til Middelhavet er området selvfølgelig blevet påvirket af forskellige kulturer, og den dag i dag indeholder Marseille mange modsætninger. Også i kunsten, hvor jeg oplevede en forkærlighed for og prioritering af kunst og rettigheden til at udtrykke sig kunstnerisk. Jeg mødte mange kunstnere og så mange værker i forskellige genrer, der tæller installationer, maleri, skulpturer, graffiti, grafik, videokunst, musik og lyd- og ruminstallationer.

Hver gang jeg så mit snit, spurgte jeg noget i retning af: ”Jeg fornemmer, at Marseille er en meget kunstnerisk by, åbensindet, glad og dynamisk – er det rigtigt fornemmet?” Jeg fik samme svar fra alle, der enten laver kunst eller beskæftiger sig med det via deres job. Der er noget helt særligt i Marseille, som man ikke finder i Paris for eksempel. Man ønsker at dele, man hylder kunst og prioriterer den – ikke kun fordi, Marseille er Kulturhovedstad – men fordi, det er fantastisk at være kunstner her.

Der er et godt netværk og kommunikationen flyder frit. Flere af dem jeg talte med kom fra Paris, men fandt Marseille langt mere udviklende. Selv oplevede jeg, at kunstnere fra Marseille var frie og glade i deres udtryk. Der var ikke noget snobberi, som man ellers nemt oplever, når man bevæger sig rundt i det kunstneriske. Når de taler, stråler deres øjne om kap med julens mest glansfulde kugler.

Essensen af denne sjæl fandt jeg i Rita Citoyenne, der er indehaver af en webshop, der forhandler vintage-tøj og som også er blogger. Hun var ikke programsat så at sige, men mødte os en aften, hvor vi fik lov at smage forskellige delikatesser fra middelhavets køkken. Vi var nogle stykker, der trak os lidt for at få et pusterum – og her stod Rita lysende og fortalte om forskellen på at arbejde kreativt i Paris og i Marseille, mens hun pulsede løs på en cigaret.

Her leves La Dolche Vita, foklarede hun, og her rummes det allermest lyse, men også det allermest mørke, sluttede hun. Og det er et godt udgangspunkt for kunst og kreativitet, som helt i Europæisk ånd ikke er bange for også at udtrykke menneskelig smerte i kunsten.

Mange kvarterer

Lørdag formiddag besluttede fire af os at se det, der bliver kaldt ’Det afrikanske kvarter’. Vi ville opleve et sted, væk fra den etablerede turisme. Det blev til et besøg på Noailles Marked, da det netop ligger i dette kvarter. Og rigtig nok, da vi nærmede os, blev scenen en helt anden. Vi befandt os nu et sted, hvor ældre kvinder rådede os til at holde vores tasker, mobiltelefoner og kameraer tæt til kroppen. Vi lod os nu ikke afskrække, da ældre damer har det med at sige sådan noget, konkluderede vi. Men jo, der blev kigget grundigt på mit kamera – var det nu også noget værd? synes de interesserede øjne at spørge.

Det var en stor oplevelse, og den stod i stærk kontrast til turistområdet Vieux Port, hvor vi boede på et 4-stjernet hotel. Vi så et genbrugsmarked, hvor tøjet var langt fra trendy, i stærke farver og akryl, vi så tiggere på hvert gadehjørne – men vi oplevede også et rigtigt marked, hvor der bliver pruttet om priserne, og basisvarer som grøntsager, frugt, fisk og kød stod læsset i kassevis. Her provianterer man, når man selv skal lave mad og vil gøre en god handel. Jeg købte to ferskner, og de smagte selvfølgelig dejligt, da jeg skar dem ud og indtog dem en aften på min franske altan på hotellet med udsigt over livet langs kajen ved Vieux Port, mens mine fødder kom til sig selv i et varmt fodbad.

Jeg havde nemlig opdaget, at klipklappere er en dårlig ide i Marseille. Bakke op og bakke ned går det. Jeg måtte tage mine af en dag på tur i centrum og gå barfodet, hvilket betød, at jeg ikke fik set det berømte slot If Castle med Lys- og lydshow af Group F, da mine fødder hævede voldsomt op og måtte i sæbevand. Tag derfor noget på, der sidder fast på foden. Det er hårdt for fødderne at gå rundt i mange timer i en varm by.

Tip til overnatning

Der er mange gode hoteller i Marseille. Dem finder man på nettet. Hvis jeg skulle til Marseille igen, ville jeg vælge noget andet, nemlig et bed- and breakfast, Au Vieux Panier, der ligger i den autentiske del af Marseille, Le Panier. Gaderne er smalle, hvilket betyder, at der er for smalt til biler. Derfor er der roligt, børnene cykler rundt, og ud fra vinduerne kan du høre livets gang i de små fattige hjem (i danske øjne). Vi mødte også en ældre dame, der uden tænder og med rodet hår sad på en trappesten uden for sin lejlighed.

Lige om hjørnet er der er god (dog lidt dyr) restaurant, der hedder Place Lorette. På Au Vieux Panier er priserne ml. 105 – 190 Euro for en overnatning. Det dyreste ligger øverst oppe og kan rumme to voksne og to børn. Hvert værelse bliver indrettet individuelt af ny kunstner hvert år. Tjek deres hjemmeside ud. Jeg så det desværre kun udefra, men det virkede som et rigtig godt sted som base, da det ligger roligt, men tæt på havnens mylder. Jeg fik det anbefalet af vores lokalkendte guide. Jeg ville nok vælge et værelse, der ikke er alt for vildt i sit udtryk, da man får så mange indtryk i Marseille, at man har brug for ro, når man skal lade op.

Bonusinfo

Det er oplagt at tage til Marseille, hvis man er til storbyer, især trendy storbyer. Her er meget kunst – både det helt moderne, men også klassisk kunst og fantastisk arkitektur. Det er noget særligt at opleve en ægte Van Gogh og en ægte Cézanne for eksempel.

Der er smukt, livligt og hipt. Jeg vil ikke anbefale det til mindre børn. Men når børnene er store nok til at værdsætte bylivet, så kunne det være et godt valg.

Der er en lavvandet sandstrand i Marseille, ikke så langt fra centrum. Jeg nåede det ikke selv, men de bloggere, der kom en dag før mig, fortalte, at der var mange mennesker – men at stranden var rigtig god.

Shopping

Er man til tøj, er der en stil, der i Frankrig bliver kaldt bobochic, hvilket må svare til det, vi kalder luksusboehme eller luksushippie. Det tøj finder man i et særligt område, der ligger på Cours Julien, der er det mest hippe område i Marseille. Minder lidt om Kødbyen ved Halmtorvet i København.

Tekst og foto: Suzette Larsen, Ålsgårde, Rejseblokken var inviteret af Frankrigs Turistråd.

Share Button

1 thought on “Hip storby: Marseille har det hele og lidt til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *