Karen Seneca på Masada

På Masada vækkes historien til live

Af alle de mange historiske attraktioner, der er i Israel, er Masada stedet, hvor historien for alvor får liv blot ved at gå rundt på bjergets top. Man føler med de mennesker, der engang levede her, og gyser over deres skæbne.

Midt ude i Negev-ørkenen, tæt på Det Døde Hav og med udsigt til et månelignende goldt landskab, ligger dette kæmpe bjerg, som fra år 68 blev hjem for 960 jøder, zeloter, på flugt efter Den første jødisk-romerske krig. 960 kvinder, mænd og børn, som flygtede fra Jerusalem og skjulte sig for romerne. 960 mennesker, der formåede at leve på toppen af bjerget i flere år, indtil romerne bestormede Masada, og fandt alle beboerne – på nær en håndfuld – døde.

Masada er historien om mennesker, der frem for at overgive sig og blive slaver eller dræbt af et romersk sværd, valgte døden. Det er historien om en sej flok, der levede på toppen af et bjerg, mens de kunne se flere tusinde romerske soldater omringe deres bjerg og lave lejre otte steder rundt om bjerget. Jøderne på bjerget kæmpede mod en hær, der langsomt fik bygget en rampe op til Masada.

Masada set fra vejen

Symbol på kampånd

Og da det efter års arbejde lykkedes romerne at smadre Masadas forsvarsværker, vidste jøderne, at det var et spørgsmål om timer, før romerne stormede ind i deres eksil. Derfor tog de livet af deres familier og dem selv, fædre skar struben over på deres børn, ægtemænd på deres hustruer og venner på hinanden. Som lederen Ben Yahir sagde ifølge en af de få overlevende: ‘En heltedød er bedre end et liv i fornedrelse’.

 

Romersk lejr Masada
Firkanten på billedet er rester af en af de otte romerske soldaterlejre rundt om Masada.

 

Men Masada er også en historie om romersk overlegenhed og arkitektur, det er historien om kong Herodes, som lod bygge et forsvarsværk på toppen af klippen med et pragtfuldt palads, swimmingpools, gæstehuse, forrådskamre og en mur, der skulle beskytte ham mod fjender. Herodes døde fire år, før Jesus blev født, og efter hans død blev Masada glemt.

Først i år 68 flyttede der mennesker ind i de forladte bygninger, de jødiske oprørere med deres familier, og selvom det meste man ser på Masada i dag, er skabt af romerne, er der også tydelige spor efter de jødiske beboere. For Israels jøder har Masada stadig en enorm betydning som symbol på kampånd. Og for os andre er det et betagende sted, som ikke er til at komme udenom, når man rejser i Israel.

Synagoge og swimmingpool

Og hvad er det, så man ser, når man har taget turen op i liften eller den tre kvarter lange gåtur op til toppen? Først og fremmest en udsigt, der næsten er fuldstændig ligesom dengang, forsvarsværket blev bygget: Ørkenens mærkelige formationer og Det Døde Havs spejlblanke vand i horisonten. Når man kigger godt efter, kan man se omridset af de romerske lejre for foden af Masada. Der var otte i alt, og det giver kuldegysninger at tænke på, hvordan det har været for zeloterne at kigge ned og følge de romerske belejrere. Klippen er kun 400 meter høj, så det har ikke været svært at se, hvad der foregik for foden af Masada.

 

Herodes palads... eller det, der er tilbage af paladset.
Herodes palads… eller det, der er tilbage af paladset.

 

Det vigtigste både for bygherren Herodes og de senere beboere var vand og mad, og man kan se de lange forrådsrum bygget side om side samt et indviklet mønster i klippen, der samlede regnvand op og ledte det ned i store beholdere. En dags regn var nok til et års forbrug af vand!

Resterne af Herodes palads er temmelig velholdte, der er stadig trapper ned til det romerske bad, der er mosaik visse steder på gulvet og søjler på gårdspladsen. De fleste steder er der opført en minimodel af, hvordan det så ud for 2000 år siden, og det er en stor hjælp i forhold til at forstå, hvad det er, man går rundt i.

Synagogen står stadig

Det er interessant at opleve Masada både fra romernes perspektiv og jødernes. Det er nemlig tydeligt at se, hvilke mure jøderne byggede og hvilke ting, romerne har lavet. Romerne havde masser af arbejdere og slaver, de havde avancerede kraner til at løfte store sten, så deres bygningsværker er bygget solidt med store sten, hvor jøderne brugte mindre sten, de selv kunne bære. Selvom de 960 mennesker flyttede ind i alle bygningerne på bjerget, især i alle rummene i dobbeltmuren, skulle der stadig bygges til, derfor kan man i dag se ruinerne fra skillemure, zeloterne byggede i for eksempel paladset, så der var plads og privatliv til flere familier.

Zeloterne var meget religiøse, så de forvandlede blandt andet Herodes romerske bad til et renselses-kar og byggede en synagoge, der vendte mod Jerusalem. Det er her, at man mener, zeloternes leder samlede alle mændene og opfordrede dem til masseselvmord, dagen før romerne indtog Masada.

 

Synagogen på Masada, hvor zeloternes leder opfordrede til at dø fremfor at overgive sig. Foto: Karen Seneca
Synagogen på Masada, hvor zeloternes leder opfordrede til at dø fremfor at overgive sig. Her er det en israelsk gymnasieklasse på udflugt.

 

Der er så meget at se, så meget at dvæle ved på toppen af denne klippe, at jeg kunne have brugt hele dagen. Som om det ikke er nok, er der også et museum for foden af Masada med genstande, der er fundet på toppen blandt andet mønter og lerkrukker. Jeg vil stærkt anbefale, at man benytter sig af enten en privat guide, audioguide eller den gratis folder med forklaringer, når man går rundt på Masada, for de historiske fakta er med til at gøre oplevelsen levende og intens.

Mere Masada

Masada er på UNESCOs verdensarvliste, og du kan læse mere om historien her:

Unesco – Masada

Læs også om åbningstider, priser m.m. her:

Masadas National Park

Se flere indlæg

Jerusalem, jeg elsker dig!

Sol, strand og snorkling i Eilat

Billeder fra Det Døde Hav

Af Karen Seneca, Rejseblokken var inviteret af Den Israelske Stats Turistbureau.

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *