I hælene på Mozart, Karen Blixen og alle de andre

‘Åh nej, skal vi nu se den idiot igen’. Udbruddet kom fra min søn, Marcus, der dengang var ca. 10 år. Vi var på sommerferie på Korsika, og jeg halede familien med til det ene mindesmærke over Napoleon efter det andet. Da vi nåede til hans fødehjem i Ajaccio, stod familien af og ventede udenfor. De havde lige som fået nok af Hr. Bonaparte. Og heldigvis for det! Det betød nemlig, at jeg havde fred til at gå rundt i det hus, som familien Bonaparte har boet i.

Jeg kunne stå i Chambre de l’Alcôve, det værelse Napoleon menes at have overnattet i efter slaget i Egypten. Jeg kunne mærke suset i det værelse, han er født, og jeg havde fred til at fordybe mig i hans families usædvanlige historie. Det var stort for mig.

Suset af storhed

Jeg er nemlig ikke starstruck over nulevende menneskeder (med mindre vi taler om folk af Obamas kaliber), men over historiske, afdøde mennesker. Napoleon har altid fascineret mig og besøget i Ajaccio, ja på Korsika som sådan, var en stor oplevelse.

Der er noget særligt ved at besøge de steder, store personligheder har levet. Et sus af deres nærvær. Og når jeg rejser, smutter jeg gerne forbi et fødested, et barndomshjem eller et museum viet til de historiske personer, som jeg beundrer. For eksempel Mozarts hus i Salzburg, hvor hans allerførste violin er udstillet eller Rembrandts hjem i Amsterdam, hvor man har rekonstrueret værelserne for at vise, hvordan de så ud i 1600-tallet. Eller Picassos hus i Malaga og Dickens hjem, hvor jeg kunne dvæle ved det skrivebord, han skrev Nicolas Nickleby ved.

Karen Blixens Rungstedlund

Vi har også sådanne steder herhjemme blandt andet Rungstedlund, Karen Blixens hjem. Her har jeg været flere gange. Det er et enestående museum over Blixens forfatterskab og liv. Der er breve, skitser, bibliotek over hendes egne bøger oversat til alverdens sprog samt hendes bogsamling, blomsterdekorationer a la Karen Blixen, nogen af hendes møbler og meget, meget andet.

Udover det er Rungstedlund et smukt sted med en vidunderlig have, man kan gå rundt i. Og med Karen Blixens – underligt beskedne – gravsted på ‘Ewalds høj’.

De fleste af de steder jeg har besøgt, minder mig om en ting: At mange af de mennesker, som virkelig flyttede sig, som har sat sit præg på historien, på kunsten og tankerne, er mennesker, der aldrig gav op. Mennesker, der havde stort mod og en stærk vilje, som kæmpede for at udgive den bog, komponere det værk, ændre samfundet. Egenskaber, som vi alle kan lade os inspirere af, og som nærmest hænger i væggene, når man går rundt mellem deres ting.

Læs også

Ugens rejsetip: Besøg den lokale kirkegård

Af Karen Seneca

 

Rungstedlund, Karen Blixens grav
Her er mine veninder og jeg foran Karen Blixens grav i Rungstedlunds have.

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *