Nu kan du fejre nytårsaften i Tivoli

Har du længe haft lyst til at fejre nytårsaften i Tivoli, så er det for første gang i havens 170 år lange historie blevet muligt. Tivoli holder nemlig åbent på årets sidste dag til stor glæde for både turister og alle os andre, som har drømt om en tur i Ballongyngerne eller en romantisk tur i Dragebådene.

Sidste år blev der forsøgsvis holdt åben på en række udvalgte restauranter, og det blev ifølge Tivoli en overvældende succes med udsolgt over hele linjen. Faktisk så stor en succes, at de måtte skuffe ganske mange, der havde lyst til at tilbringe årets sidste dag i haven.

Det laver de nu om på i år, hvor alle forlystelserne vil køre dagen igennem, ligesom boderne og alle restauranter er åbne. Så har du ingen planer for årets sidste dag endnu, så er Tivoli et godt bud på en festlig aften for både det romantiske par eller hele familien.

Praktisk info

Restauranterne har specielle nytårsmenuer, men bestil bord i god tid. Forlystelserne, boderne og legepladserne vil være åbne fra kl. 11.00. Klokken 21.45 afsluttes året med et kæmpe nytårsfyrværkeri, men haven lukker først i det nye år, nemlig kl. 00.30.

Læs mere om priser osv. her, hvis du har lyst til at holde din nytårsaften i Tivoli, Københavns berømte forlystelsespark: Tivoli

Læs også

Til middag hos de kendte tv-kokke

Læsertips: Gode danske spisesteder

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *