Ølguide: 4 fede barer i Sydney

 

Foto: Bettina Brink. Bavarian Bar
Store læskende øl på Bavarian Bar

 

Du kan sagtens finde en fadøl på en af de mange barer i Sydney, og hvis du godt lide dem store, så skal du aflægge ‘Bavarian Bier Cafe’ et visit. ‘Bavarian Bier Cafe’ er en kæde, og kan findes i de fleste bydele. Her er lidt forslag til andre steder, der kan afhjælpe tørsten i The Rocks, NSW.

The Argyle: Diskotek, bar

Man skal være i festligt humør, hvis man besøger ‘The Argyle’, stedet er stort, musikken er høj og menneskene er festlige. Du skal være opmærksom på, at du som mand ikke kan komme ind i sneakers – så find hellere lakskoene frem. Jeg har dog oplevet, at de har haft en god gammeldags pølsevogn inde på området, så pølser er de trods alt ikke for fine til.
The Argyle 12-18 Argyle St The Rocks NSW 2000

Orient Hotel: Bar, hotel, restaurant, venue

De har både restaurant, cafe, bar og terrasse. Der er udendørsservering og terrasse, som man kan få adgang til, hvis man ellers kan finde den. Den er hyggelig – især for rygere. Der er gode tilbud på burgere etc. afhængig af, hvilken dag du kigger forbi. Hvis du vælger at sidde ude, så vent ikke for længe med at gøre opmærksom på dig selv og din bestilling – stedet er så stort, at det åbenbart kan være lidt svært at holde styr på kundernes ordre.
Orient Hotel, 89 George St, Sydney NSW

The Observer: Bodega, bar, live music

Hyggeligt sted der kan minde lidt om danske bodegaer med et twist af bar. Der er live musik de fleste dage, og mulighed for at hænge i baren, danse med lokale eller slå sig ned udenfor.
The Observer, 69 George St The Rocks NSW

The Harts pub: Special øl, gårdhave, cider

På ‘The Harts Pub’ har de et noget anderledes og spændende udvalg af øl, og priserne er dermed i den dyrere ende. Stemningen er dog hyggelig, og der er mulighed for at sidde i solen i gårdhaven.
The Harts pub Cnr Gloucester & Essex Streets, The Rocks NSW

Tekst og foto af Bettina Brink, Frederiksberg

Læs også

Nationaldrikke: Hvad skal du drikke? Og hvorhenne?

Guide: 12 steder du ikke må gå glip af i Sydney

Galleri fra smukke Sydney

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *