Orangutanger, Borneo

Tæt på Borneos orangutanger

 

Læs også

Michelle Hviid på Maldiverne

Overnat ved Den Kinesiske Mur

Dykker under jorden i Mexico

Løvens vuggevise i Kenya

Det er en kæmpe oplevelse at se orangutanger i levende live. Den fugtige jungle er levende – næsten som om den ånder. Du sveder som et helt cykelhold på vej op ad Mount Everest. Foran dig er der er en platform oppe i et træ med frugt på. Myggene stikker, og du tænker: hvad laver jeg her? Man burde jo sidde i skyggen med en iskold øl.

Men pludselig begynder en gren at ryste et stykke inde i det ufremkommelige buskads. Akustikken er lidt underlig i en jungle, så du spejder ihærdigt omkring dig – det er vanskeligt at vurdere, hvorfra lyden kom. Noget kommer nærmere.

Læs også: Besøg på et thailandsk plejehjem for dyr

Pludselig kan du se en rødhåret arm. Og et ben. Og frem kommer en flok orangutanger. Dovent bevæger de sig fra gren til gren med den største lethed i verden på vej mod frugten på platformen. Deres arme er dobbelt så lange som benene, tæerne ligner fingre, og de lever stort set hele livet i træerne.

Helt tæt på

Man kan se dem helt tæt på. De er nemlig vant til mennesker. Borneos orangutanger er på et tidspunkt blevet reddet fra turistfælder eller blevet fundet som forældreløse i junglen. Flere steder på Borneo er der rehabiliteringscentre, som hjælper de røde aber til at kommer ovenpå igen. De lærer at klare sig selv og bliver til sidst genudsat i naturen.

Det er disse, man kan møde i junglen. Hver dag lægger centret frugt ud i junglen, og så kigger de ofte forbi til en let snack.

Det er en fantastisk oplevelse, og somme tider skal man huske sig selv på at trække vejret. Husk at have en masse film i kameraet (kræver speciel film, der duer i junglen) eller et ekstra memory card til digitalkameraet. Jeg tog selv 800 billeder!

Læs også: Pas på dyrene, når du rejser.

Af Kathrine Hesner, Malaga

 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *