Her kan du komme på kokkeskole i Irland

Ballyknocken Cookery School ligger ca. 45 min.’s kørsel fra Dublin.

Pris for overnatning: 60 pund i weekender.

Pris for kokkeskole: 115 pund for en hel dag.

Husk at booke i rigtig god tid.

I det vidunderlige område Wicklow, som ligger kun en halv times kørsel fra Dublin, er der bakket og grønt, præcis som man forestiller sig det irske landskab. Og midt i al den skønhed bor en anden skønhed, tv-kokken Catherine Fulvio, som har lavet en kombi af Bed&Breakfast og kokkeskole i Irland, i sit hjem i Ballyknocken.

Her underviser hun gæster i alt fra italiensk gastronomi – hendes mand er fra Palermo – til irske egnsretter.

Jeg var der i 2010 og deltog på et hold, som fik et let kursus, nemlig i at lave irish coffee, som den laves i Irland, og bage sprøde scones med massevis af smør. Og det var en fornøjelse. Ikke så meget på grund af de færdigheder, jeg fik, men på grund af Catherines charme. Det har jeg så ikke lige fanget på mit elendige foto…

Kokkeskole i Irland

Det er intet under, at hun er blevet en populær tv-kok og kogebogsforfatter i Irland, for hun har en naturlig sødme og lattermildhed, som gør oplevelsen til et minde for livet. At hendes kurser holdes i det hjem, hun har arvet efter sine forældre, gør absolut ikke oplevelsen mindre. Det er simpelthen brandhyggeligt og meget autentisk.

Der er mange muligheder for at lære at lave mad en dag eller to i Irland, men jeg tror næppe, at der er andre kokke, som er så indtagende som Catherine Fulvio.

Catherine og hendes mand dyrker de fleste råvarer selv, og du kan finde opskrifter og beskrivelser fra det irske landsted på hendes blog.

Af Karen Seneca, Rejseblokken

Læs også

6 gode grunde til at besøge Dublin

Et besøg på Guinness Storehouse, en vidunderlig verden af øl

Her kan du tage et bad i øl

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *