World Animal Protection Day

Sponsoreret video: Pas på dyrene

Da mine børn var små, var vi på ferie i Thailand. Her skulle vi naturligvis prøve at ride på de fantastiske elefanter, og forventningerne var høje. Der er vel få dyr, som fascinerer så meget som dette kloge og store dyr.

Men rideturen blev et mareridt. Vores elefantfører hamrede konstant en spids stav ind i vores kønne hunelefant, selvom jeg sad med min datter på skødet og skreg: STOP!

Og da vi nåede til en flod, brølede det arme dyr højt, fordi den skulle stejlt nedad og den tydeligvis var bange. Vi ville af, men det var ikke muligt lige der i junglen. Til gengæld lærte vi en lektie: At undersøge forholdene meget nøje, før vi skal være dus med dyrene.

Tænk når du rejser

Der skal skrappe midler i brug for at passificere dyr, så de opfører sig ‘turistegnet’. Blandt andet tager man de nyfødte elefantunger fra deres mødre kort efter fødslen, lærer dem at frygte slaget fra en spids huggert og lader dem stå isoleret bundet i korte lænker.

Det er dyreplageri, som ikke umiddelbart er synlige for dyre-elskende turisters øjne. Elefanterne er langt fra den eneste art, som tortureres for at glæde os. Aber dopes med stoffer for at holde sig vågne på barer eller opføre sig fredelige nok til at blive fotograferet med turister, bjørne mishandles til at danse på to ben osv, osv.

Mishandlingerne kan kun stoppes, hvis vi nægter at betale for at lade os fotografere med et vildt dyr, nægter at besøge steder, der holder dyr indespærret under urimelige forhold, og tjekker forholdene, før vi sætter os på ryggen af en hest, en kamel eller en elefant. Så pas på dyrene, både derhjemme og når du rejser.

Dette er et sponsoreret indlæg for World Animal Protection Day, se mere her: Beforetheybook og Worldanimalprotection

Læs også

Besøg på et plejehjem for thailandske dyr 

Elefantpasser for en dag i Thailand

Ansigt til ansigt med Hawaiis pukkelhvaler

Tæt på orangutanger i Borneo

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *