Karen Seneca prøver rapelling på Bornholm

Kald mig bare Spiderman – om rapelling på Bornholm

… for jeg har rapellet på Bornholm, og det var ren optur. Frygten for at læne sig baglæns ud over en klippe blev nemlig til stolthed og lettelse over at turde

 

2015-04-24-11.19.24-820x1024

 

12 meter lyder ikke af så meget. Men når du står på toppen af en lodret granitklippe og ved, at du om lidt skal fire dig selv ned til jorden, så er 12 meter virkelig voldsomt.

Og når du befinder dig med ryggen til klippens kant, og skal læne dig bagover som om, at luften var en lænestol, ja, så er 12 meter bare noget, der aktiverer dødsangsten. I hvert fald gjorde det i mig. Og i flere af mine rejsefæller.

Men vi lænede os bagover, og vi ‘gik’ ned ad den lodrette granitvæg i tillid til, at rebet – og de tre træer, den var bundet fast til – holdt. Vi gjorde det!

 

Vang Granitbrud, rapelling på Bornholm

Vores tålmodige instruktør, Anders, var virkelig god til at dulme vores nerver, før vi skred ud over kanten. Her er det Fris redaktør, Kirstine, der tager sin første tur ned. Hun blev i øvrigt så vild med det, at hun snuppede en ekstra tur.
 

Jeg græder mere, end jeg griner, når jeg er i ruchebanen, bungy jump kommer aldrig til at ske, og jeg behøver ikke adrenalinsus-aktiviteter for at føle, at jeg lever. Derfor havde jeg på forhånd allerede tilgivet mig selv, hvis jeg ikke turde at rappelle.

‘Det er ok at fortryde’, tænkte jeg: ‘Mit liv bliver ikke bedre af at gøre det’. Iført en sele om livet og under ballerne, en hjelm og en bremsekonstruktion, man selv styrer ned ad klippen, stod jeg og trippede, mens den ene efter den anden klarede turen. Skal, skal ikke?

Det blev som bekendt et skal og jo, det var en superfed fornemmelse at fire sig ned som en anden Spiderman. Det viste sig nemlig, at det især er selve det indledende skridt, der er svært. Når først det er taget, og man er på vej ned, føles det trygt og sikkert.

 

Rapeling på Bornholm

 

Jeg var så dum at kigge ned i begyndelsen, lidt tosset, fordi der er så langt ned, men der er helt sikkert mennesker, som får et kick ud af det. Hvis du ikke er daredevil-typen, synes jeg, at du skal koncentrere dig om selve det stykke, du firer dig ned af i stedet for at dvæle ved afstanden til jorden.

Der er masser af muligheder for rapelling på Bornholm aka Solskinsøen (som er pivkold i april måned). Vi gjorde det ved Vang Granitbrud, og brugte begynderklippen, men jeg vil anbefale en, der er lidt længere, da det angstprovokerende er at læne sig bagover og begynde turen – ikke selve nedstigningen.

Gør det med din kæreste, dit barn, din mor. Und dig selv oplevelsen. Jeg ville i hvert fald ikke have været foruden. Og jo, mit liv er faktisk blevet en lille smule bedre af det. Det bliver det hver gang, jeg overvinder min frygt.

Læs også: Guide til en aktiv ferie på Bornholm samt Pivskiden skal ikke bestemme over mig.

 

Vang Granitbrud på Bornholm

 

Fakta om rapelling på Bornholm

Der er flere steder på Bornholm, hvor man kan rappelle blandt andet i Vang Granitbrud, ved Opalsøen, i Lindesdal, i Moseløkken og ved Randekløveskåret.

Højderne varierer fra 12 til 48 meter.

Vi havde Anders Pedersen fra Bornholms Outdoorcenter som instruktør, og jeg havde måske aldrig rapellet, hvis det ikke lige netop var ham. Han er tålmodig, pædagogisk og meget, meget tillidsvækkende, og han kan hyres af private såvel som grupper.

Af Karen Seneca. Foto øverst: Torben Finn Laursen. Rejseblokken var inviteret af Færgen og Destination Bornholm

Share Button

2 thoughts on “Kald mig bare Spiderman – om rapelling på Bornholm

  1. Det er det vildeste adrenalin sus at rapelle, det er uden tvivl en af de største oplevelser man kan udsætte sig selv for. Jeg gjorde det før jeg fik børn, men er nok blevet lidt en kylling nu. Sjovt, hvad der sker når man bliver forældre.

    1. Jeg kender det – jeg begyndte også at lide af flyskræk, efter jeg blev mor 🙂 Men jeg bekæmper frygten, fordi jeg ikke vil gå glip af noget. Og på en eller anden måde kommer modet tilbage, når ungerne bliver større. Nok et eller andet instinktivt med, at ‘nu kan de klare sig, hvis der sker mig noget’. God dag fra Karen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *