Rejse til Thailand

Skønne Thailand har det hele

Den varme sommer har ikke gjort det nødvendigt at flygte til udlandet for at finde solrige strande, men der er stadig mange oplevelser at finde udenfor Danmarks grænser, når først vinteren kommer snigende ind over landet, og rejsefeberen for alvor begynder at brede sig igen. 

Hvor skal rejsen i så fald gå hen? Der er mange destinationer, og ét af de mest populære valg er en rejse til Thailand.

Rejse til Thailand

Masser af strand

Thailand er kendt for sine sydlige kystområder med små øer og lange hvide strande. Her er det muligt at tilbringe hele ferien ved havet, hvor du og familien kan bade, tage ud og sejle og dykke. Tag f.eks. familien med på et ø-hop, hvor I besøger en række af de idylliske øer, der ligger spredt ud langs Thailands kyst.

Rejse til Thailand

Masser af kultur

Hvis du er interesseret i storbyferie og kulturelle oplevelser, er det Bangkok og Chiang Mai, du skal besøge.

Bangkok, Thailands hovedstad, har gode muligheder for shopping blandt byens skyskrabere og storcentre. Det mest tiltrækkende ved hovedstaden må dog være de mange muligheder for at udforske den thailandsk kultur.

Ligesom i København kan du i Bangkok komme på kanalrundfart, men denne gang foregår det i de traditionelle thailandske piskerisbåde. Bangkoks kanaler er stadigvæk vigtige for byens befolkning, der ikke kun bruger byens veje, men også kanalerne til at komme omkring.

Besøg de mange buddhistiske templer, se statuer af Buddha og spis frokost ved et af de mange gadekøkkener, der findes blandt byens utallige markeder.

I Chiang Mai kan du selv lære at lave thailandsk mad og få et bedre kendskab til de råvarer og krydderier, der bruges i det thailandske køkken. Derudover kan du besøge templet Wat Prathat Doi Suthep, som ligger på en bjergside i en nationalpark i det nordlige Thailand. Templet indeholder relikvier fra Buddha og giver en smuk udsigt ud over Chiang Mai.

Rejse til Thailand

Masser af natur

Hvis du er en mere aktiv type, der er ivrig efter at komme ud og bevæge dig på ferien, har Thailand også en masse at byde på med sine bjerge, jungler og enorme floder.

Overnat på et flydende hotel på Kwai-floden, tag på trekking gennem junglen og oplev den historiske jernbane, kaldet ’Dødens Jernbane’, som kostede mere end 100.000 mennesker livet, imens den blev konstrueret under 2. verdenskrig.

I Chiang Rai er det muligt at besøge nogle af de indfødte bjergstammer, der endnu eksisterer i Thailand, og den smukke natur gør det til en perfekt destination, hvis du er interesseret i vandreture og trekking. Her er dybe dale, højtragende bjerge og grønne regnskove.

Noget for alle

Der er således noget at finde for enhver smag på en rejse til Thailand: Børnevenlige oplevelser, kultur, natur, fantastiske strande og meget, meget mere.

Thailand har nok seværdigheder til et helt liv – så der er masser af grunde til at komme tilbage.

Rejse til Thailand

Foto: Pixabay

Læs mere

Tip: Det bedst placeret hotel i Bangkok

Besøg på et plejehjem for thailandske dyr

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *