Hard Rock Cafe in Warsaw

Billig og trendy storby: Guide til ferie i Warszawa

Da 2. verdenskrig sluttede, lå Warszawa i ruiner. Bogstavelig talt. Den smukke, middelalderby var forvandlet til murbrokker, den jødiske ghetto pulveriseret og hundredetusinder af byens indbyggere døde. En spøgelsesby, som havde oplevet en utrolig brutalitet under krigen, og hvis – især jødiske – indbyggere havde oplevet lidelse ud over vores forstand.

Jo, Warszawa var ikke ligefrem et feriemål dengang. Og da byen sammen med resten af Polen kom under sovjetisk herredømme efter opdelingen af Europa i 1946, blev den sjældent mål for danskernes storbyferier.

 

Den gamle bydel, foto til artikel om ferie i Warszawa

 

I dag er Polens hovedstad genopstået som en trendy, interessant storby. Selv den gamle bydel er bygget igen, så den nærmest er en tro kopi af den oprindelige bydel. Polakkerne valgte nemlig at rekonstruere hele bydelen sten for sten, så den kom til at ligne så meget som muligt. Det betød, at arkitekter granskede alle de bykort, fotos, tegninger og malerier, der var af bydelen, så de ned til mindste detalje kunne bygge husene op.

Mange af stenene i den gamle bydel kommer altså direkte fra ruinerne fra krigens tid, så der ikke kun er lagt hjerteblod i bygningerne men også hilsner i form af mursten fra de gamle, sønderbombede huse. Og illusionen er komplet! Det er simpelthen ikke til at se, at denne del af byen ikke er flere hundrede år gammel, men blot lidt over 60 år.

Det fine, gamle slot er naturligvis også genrejst og troner stolt i nærheden af torvet, Rynek Starego Miasta, hvor der er udstillinger, markeder og musik hele sommeren.

Let at kommer dertil

Det ungarske lavprisflyselskab Wizzair flyver både fra København og Billund til Chopin-lufthavnen udenfor Warszawa. Det er muligt at få returbilletter helt ned til 500 kr. pr. person, og flyveturen derned tager ikke engang to timer.

Lufthavnen er så tæt på byen, at det kan betale sig at tage en taxa til og fra bymidten i stedet for at bruge tid på bus eller tog. Men muligheden er der, hvis du vil ind til byen på billigst mulig måde. Og det siger ikke så lidt, for selve taxaturen kostede mig kun 120 kroner.

Spise, shoppe, se

I de følgende indlæg finder du tips om mad, shopping og seværdigheder, som du kan opleve på en ferie i Warszawa:

Det skal du spise i Warszawa

Du kan også læse mere om ferie i Warszawa på byens hjemmeside: Warsaw Tour.

Af Karen Seneca, Rejseblokken var inviteret af Billund Lufthavn og Polens Turistinformation 

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *