Síldarævintýrið at Siglufjörður

Billedserie: Nordisland i fiskens tegn

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column] [vc_column_text el_position=”first”]

Fisk er vigtige for Island. I 1970 udgjorde det 90 procent af eksportindtægterne. Så voldsomt er det ikke i dag, men der er ingen tvivl om, at fiskeri som erhverv og fisk som spise fylder meget i Islands historie.

Jeg er ikke den store fiskespiser, men på mit besøg i Nordisland, spiste jeg mig igennem mange delikate anretninger med fisk, besøgte et sildemuseum og en fiskefabrik, og det var overraskende interessant.

Her er nogle fotominder – i fiskens tegn.

 

Siglufjördur Nordisland
Siglufjördur er en køn, lille fiskerby, som havde en kæmpe opblomstring fra 40erne til slut 60erne pga sildefangst. Den voldsomme rovdrift gjorde dog, at æraen sluttede brat i ’68. Sildemuseet i byen, som ses her, dokumenterer hele historien om tusindvis af arbejdere, der valfartede hertil samt spekulanter, der tjente formuer på sild.

 

sildemuseet i Siglufjörður
Sildemuseet i Siglufjörður har bl.a. denne fine fiskekutter stående. Hele den ene bygning er bygget rundt om kutteren, og der er skabt et kajmiljø med sildetønder, mindre både, autentiske lyde samt gamle filmklip.

 

Sildemuseum
Arbejdere fra Island tog op til byen for at arbejde i fiskeindustrien. Pigerne boede som sild i en tønde, her er deres køkken.

 

 

Brennevin
Elvar Reykjalín ejer fiskefabrikken Ekta Fiskur i Hauganes. Her kan man få en rundvisning, et glas hjemmelavet brændevin og et stykke rådden haj.

 

Hakarl
Og dette er så rådden haj i fine mundrette stykker. Hakarl hedder det, og det smager omtrent som opkast.

 

Fabrikken fremstiller især klipfisk, der eksporteres til lande som Portugal.
Fabrikken fremstiller især klipfisk, der eksporteres til lande som Portugal.

 

Fisk
Islændinge er eksperter i at udnytte fisk, og der er utrolig mange delikate fiskeretter på de fleste restauranter deroppe.

 

Sildemadder
I Danmark spiser vi varmrøgede sild. En skidt ide i forhold til de koldrøgede i Island. De har en virkelig skøn smag. Her en lækker anretning med lavabrød, koldrøgede sild, citronskal, kapers, tomater og rødløg fra restauranten Hannes Boy i Siglufjördur.

 

Af Karen Seneca, foto øverst: The Heering Museum. Rejseblokken var inviteret af Icelandair, der har daglige fly fra Kbh. Du kan også købe pakkerejser på deres hjemmeside.

[/vc_column_text] [vc_column_text el_position=”last”]

Læs også

Karens skidebut: Min første gang på ski

Nordisland er et ægte vintereventyrland

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *