Julemanden

Ho ho ho, her kan du besøge Julemanden

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [clear el_position=”first”] [vc_column_text]

Flere julerier

Rejseblokkens guide til julemarkederne i København

Jul i Berllin: Mere end 60 markeder at vælge imellem

4 hyggelige julemarkeder i Nordjylland

Gaver til hende, ham og børnene

Julehygge i de sjællandske alper

Læs mere

Her kan du læse mere om julearrangementer, Julemandens hjembyer osv.:

VisitFinland

Grønlands officielle turismesite

Demre

[/vc_column_text] [vc_widget_sidebar sidebar_id=”cs-hj-annonce-sjov-for-brn” el_position=”last”] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_single_image image=”7752″ img_size=”full” img_link_target=”_self” el_position=”first”] [vc_column_text el_position=”last”]

Hvis du vil besøge Julemanden, skal du først vælge, hvilken julemand og hvilket land du vil besøge. Der er nemlig flere, som tager patent på den elskede figur – lige fra en lille tyrkisk by ved Middelhavet til Grønland. Derfor har vi lavet en lille guide over de steder, der bryster sig af at være Julemandens ægte hjemby:

Grønland

Alle danskere ‘ved’, at Julemanden bor i Grønland. Vi er dog lidt usikker på, hvor han bor. Indtil for få år siden stod hans kæmpestore postkasse i Nuuk. Her kunne børn sende deres ønskeseddel og være sikre på at få et brev retur fra Julemanden. Desværre har finanskrisen også ramt Julemanden, så det ikke længere er muligt at få et rigtigt brev længere.

Til gengæld kan man se en af Julemandens andre tilholdssteder ved Uummannaq. Det er det røde træhus, som blev brugt under optagelserne til Nissebanden, og som ligger smukt ved foden af et bjerg.

Rejse til Julemanden: Find Julemanden i Grønland

Finland

Den finske julemand hedder Joulupukki, som betyder julebuk. Forklaringen finder du HER. Tidligere var Julemanden i Finland klædt i blåt, grønt, lilla og gråt, men i dag ligner han vores. Finnerne mener, at han kommer fra fjeldet Korvatunturi i den finske del af Lapland.

Laplands hovedstad Rovaniemi har taget Julemanden til sig i sådan en grad, at de har lavet Julemandens by, hvor man kan besøge Julemanden året rundt, se udstilling med alverdens julepynt og sende julekort fra Julemandens postkontor, der er stemplet med Julemandens personlige stempel.

Rejse til Julemanden i Rovaniemi

Nordpolen

Amerikanerne insisterer på, at Julemanden bor på Nordpolen. Og da det er umuligt at rejse til Nordpolen på familieferie, kan man gøre det næstbedste – nemlig tage til Alaska og besøge Santa Claus House. Eller man kan besøge byen Santa Claus i Indiana eller Christmas i Florida, som godt nok ikke byder på julesne, men lover julestemning året rundt.

Tyrkiet

Byen Demre er fødested for Julemanden, eller rettere helgenen Sankt Nicholas, som inspirerede til den julemand, vi alle kender i dag. Sankt Nicholas var biskop i 300-tallet og blev ophøjet til helgen på grund af sine gode gerninger. Rejseblokken besøgte Demre sidste år, og du kan læse mere om byen her: Jul året rundt i to varme byer. 

Canada

Julemanden bor i Canada… det mener canadierne i hvert fald. De har gjort ham til canadisk statsborger, lavet et særligt julemandspas til ham, og udstyret ham med postnummeret Hoh Hoh.

Foto: Visitfinland.com

[/vc_column_text] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *