Rundetårn

Rundetårn: Oplev København fra oven

Rundetårn midt i København byder på masser af historie, en skøn, skøn udsigt fra toppen, og som et ekstra plus, så få man også motion, når man bevæger sig op ad den 209 meter lange spiralrampe, som snor sig 7 og en halv gang omkring tårnets kerne op til stentrapperne, som fører det sidste stykke vej ud til udsigtsplatformen.

Rundetårn blev bygget af Christian den 4. mellem år 1637 og 1642. Tårnet er første del af Trinitatis Komplekset, der forenede kirke, bibliotek og observatorium i én bygning, og er ét af Danmarks mest kendte bygningsværker.

Hvis vejret er godt kan man se rigtig langt. Og det er sjovt at finde de genkendelige punkter ude i horisonten. Hvis man bor i København, som vi gør, så er det også sjovt og se om man kan spotte sin egen gade eller hus. Det kunne vi desværre ikke, men til gengæld kunne vi tydeligt se Kongens Have og Rosenborg Slot (Se billedet øverst).

Der er forskellige udstillinger tilknyttet Rundetårn. I efteråret er der f.eks. en udstilling i Bibliotekssalen fra den 7. oktober til den 12. november 2017 om Nordic Noir Art.

Rundetårn
Da vi besøgte Rundetårn, kunne vi opleve et eventyr om bl.a. Yggenykkerne fortalt i lys og billeder
Rundetårn
Hvis du bliver træt i benene, kan du hvile dig på ‘kyssebænken’ – måske sammen med den du holder allermest af.
Rundetårn
Det er helt klart nemmere at gå ned end op.

Åbningstider & priser:

Alle dage i tidsrummet fra kl. 10.00 til 20.00
Rundetårnet har lukket 24., 25. december og 1. januar.

Voksne koster 25 kr.
Børn (5 -15 år) koster 5 kr.
Årskort: Fra 50 kr.
Læs mere H-E-R

Flere artikler om København

2 sjove museer for børn

4 sjove museer, du (måske) ikke kender

Masser af fede oplevelser på det ny Experimentarium

Her er Københavns smukkeste museum

Af Lone Holm

Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *