Sabbatår i udlandet

Brug dit sabbatår i udlandet

Har du lige fået huen på? Eller har du besluttet dig for at tage orlov fra din uddannelse eller dit job? Mange af os har brug for at tage en pause en gang imellem. Måske du har brug for lidt tid til at finde ud af, hvad der skal ske nu. At tage et sabbatår i udlandet er en god måde at udvikle sig selv på.

En rejse byder på nye oplevelser, og kan hjælpe dig med at blive afklaret om fremtiden. Det er også godt for dit cv, og kan måske hjælpe dig med at komme ind på dit drømmestudie eller kvalificere dig til et job. Et sabbatår i udlandet er en god mulighed for at have det sjovt og få nye venner. Du kan også lære et sprog eller gå på et udenlandsk gymnasium. Vi hjælper dig med at komme i gang med at planlægge din rejse.

Alt det praktiske

En rejse er en fantastisk måde at møde nye venner og opleve en anden kultur. Det er med til at give dig en bedre forståelse for, hvem du er. Det første, og sværeste, du skal finde ud af, er din destination. Skal rejsen gå til et europæisk naboland, USA, Sydamerika eller noget helt fjerde? Du skal også tage stilling til, hvor længe du vil være væk. Det kan nemlig have betydning for, hvilken forsikring du skal tegne.

Med så mange muligheder kan det være svært at vælge. Mangler du lidt hjælp? Her kan du få inspiration til dit sabbatår. For at få styr på alt det praktiske, kan det være en god idé at rejse med et rejseselskab. De kan hjælpe dig med indkvartering, forsikring, sprogprogrammer m.m. På den måde kan du bruge tiden på alt det sjove.

Sabbatår i udlandet

Sprogrejse, au pair eller et studieår?

En destination kan opleves på mange forskellige måder. Spørgsmålet er, hvad du gerne vil have ud af din rejse. Vil du gerne lære et nyt sprog? Vil du gerne have tid til at rejse rundt på egen hånd? Eller har du det bedst med at have en fast base, få nye venner og opleve livet i et andet land?

Vil du gerne have tid og råd til at se destinationen på egen hånd, kan du overveje at blive au pair. Det betyder, at du hjælper en sød familie med at passe deres børn. Til gengæld får du kost og logi helt gratis, lommepenge og tid til at rejse rundt i din fritid på egen hånd. Vil du derimod gerne bruge dit år på at uddanne dig, er et studieår for eksempel på en amerikansk high school måske lige dig? Se her, for at få mere inspiration til din rejse i sabbatår.

Sabbatår i udlandet

Modelfotos: Pixabay

Share Button

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *