Deminka Palace, et hotel i Prag

Skønt hotel i Prag: Vi elsker Deminka Palace

Opdateret december 2017: Priserne går helt ned til 250 kr. pr. nat, hvis du benytter dig af deres tilbud på hjemmesiden.

Bag Nationalmuseet i Prag gennem en lille park ligger et af de dejligste fire-stjernes hoteller, jeg har boet på i Europa: Deminka Palace. Og så er det tilmed til at betale, fordi der næsten altid er specialtilbud a la ‘bo tre nætter og spar 20 procent’.

Jeg var der med min datter i en lille uge. Vi havde aftalt, at vi skulle give den gas med shopping, cafeer, manicure (til hende) og et hotel i Prag, så efter en søgning valgte jeg Deminka Palace Hotel. Heldigvis for det. Vi bestilte en Junior Suite, og tænkte, at det nok var et rummeligt og pænt værelse, men faldt fuldstændig bagover, da vi ankom og fik vist værelset:

To etager med senge på 2. etage, 1. etage havde et kæmpestort køkken/alrum, et lækkert soveværelse med dobbeltseng, et kæmpe badeværelse med badekar og lækre skønhedsprodukter. Med andre ord: Usandsynlig meget plads og utrolig perfekt udgangspunkt for en mor-datter dulleferie.

Super kvarter

Selv om hotellet er centralt beliggende, ligger det lige netop så tilpas langt fra Karlsbroen, at man kan finde det autentiske byliv i kvarteret. Vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle gå modsat centrum for at finde de bedste, lokale restauranter, hvor der kun var tjekkiske gæster, og hvor portionerne er gigantiske og uden turisttilpasninger.

Ud over det ligger hotellet tæt på en metrostation og den aflange plads Wenceslas namesti, der er omkranset af butikker.

Læs også: Mor-datter forkælelse i Prag

 

Vores soveværelse i den store suite på Deminka Palace.
Vores soveværelse i et af værelserne i den store suite på Deminka Palace.

 

Deminka køkken
Udsnit af det enorme køkken.

 

Vi fandt også ud af, at personalet på Deminka Palace ikke var specielt engelskkyndige, til gengæld stod de på hovedet for at hjælpe os, når vi havde brug for det. Og morgenmaden… Mmm.

Vi overdrev nok, da vi valgte Junior Suiten, for der er plads til en hel familie. Og jeg kan se, at hotellet har mange fine og nyrestaurerede værelser, som er store og flotte, men som er rigeligt til to personer.

Thumbs up til Deminka Palace. Og thumbs up til en vidunderlig ferie på det superhyggelige hotel i Prag.

 

Adresse

Deminka Palace 

Škrétova 386/1

120 00 Prag

Mere om Prag

Her har julen englelyd: Rejseblokken i Prag

Mor og dattertur i Prag

En familieferie i Prag har det hele

 

Af Karen Seneca



Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *