Rundetårn i Solvang.

Besøg i Solvang: Mere dansk end Danmark

[vc_row el_position=”first last”] [vc_column width=”1/4″] [vc_column_text el_position=”first”]

Om Solvang

Solvang ligger i Santa Ynez Valley, Santa Barbara.

Der er 212 km til LA.

Læs også

Sødt og skørt: Danske dage i Solvang 

5 seje strandbyer i Californien

Fange for en dag på Alcatraz

[/vc_column_text] [clear el_position=”last”] [/vc_column] [vc_column width=”3/4″] [vc_column_text el_position=”first”]

I det solrige Californien sad vi på den danske restaurant The Red Viking, og fik det store kolde bord med sild, øl og snaps. Restauranten ligger på Copenhagen Drive i byen Solvang. En by, der er mere dansk end Danmark. Og et billed af et Danmark, som ikke eksisterer mere.

Men det er hyggeligt at gå rundt i gaderne. Det er som at slentre i en gammel dansk landsby og i modsætning til, hvad mange danskere tror om Solvang, er det ikke en kulisseby, men et sted, hvor folk bor og har eget politi, posthus, og brandvæsen.

Solvang blev grundlagt i 1911 af tre danske lærere. I mange år levede der hovedsaligt danskere i byen, og de begyndte langsomt at bygge en by op, som senere blev yderligere fordansket af falske stråtage og bindingsværk, der blev sat på facaderne for at tiltrække turister. Så der er lidt stilforvirring i byen, men det er sjovt at se de danske skilte, souvenirs og butikker.

Æbleskivekonkurrence

Der er også en typisk dansk landsbykirke . Den kom til i 1928, og er en kopi af en typisk dansk landsbykirke fra det 14. århundrede. Prædikerne foregik på dansk i gamle dage, men nu foregår de på engelsk. Med en undtagelse: Lillejuleaften, hvor gudstjenesten er på dansk.

I dag er det kun 10 procent af de 5.245 indbyggere, der har danske rødder, men de er tro mod konceptet. Blandt andet fejrer de danske højtider med alle de traditioner, der hører til. Indbyggerne afholder også danske dage hvert år i september, hvor der er folkedans, musik, parade og en konkurrence om, hvem der kan spise flest æbleskiver.

Mange steder hænger dronning Margrethe på væggene, der er en statue af H.C.Andersen på torvet, souvenirbutikker med skandinaviske ting og et bageri med wienerbrød og rundstykker, som vi kender dem fra Danmark. Dronning Margrethe har endda besøgt byen et par gange.

En million om året

Solvang er en kæmpe turistattraktion i USA, som besøges af en million mennesker årligt. Som dansker skal man have en stor portion humor, når man går rundt i byen. Det virker lidt underligt. Især når man ser kopien af Rundetårn, som er en pizzarestaurant.

Men Solvang er et besøg værd, når man er på de kanter. Kom om dagen, for der sker ikke meget efter kl. 17, hvor der er lige så stille som i en almindelig dansk landsby.

Af Lillian Hamilton, Orlando, Florida

[/vc_column_text] [vc_gallery title=”Galleri” type=”image_grid” interval=”3″ onclick=”link_image” images=”3805,3806,3807,3809,3811,3813,3814,3815,3816,3817,3818,3819,3820″ custom_links_target=”_self” el_position=”last”] [/vc_column] [/vc_row]

Share Button

3 thoughts on “Besøg i Solvang: Mere dansk end Danmark

  1. Ha ha, hvor sjovt, havde helt glemt den lille plet i solen. Vi var forbi på vores jordomrejse for 5 år siden. Det var fedt at se, og vi grinte en del af, at det lignede mere holland med de mange møller 😀

    <3

    Pia Sabine

    1. Det er så surrealistisk, at der er et lille stykke DK i USA. Især fordi det ikke ligefrem er beboet af danskere, som vi egentlig troede, før Lillian skrev til os. Solvang er på vores to-do-liste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *