Street Food i Aalborg

Nordjylland: Lækker Street Food i Aalborg

Aalborg er de seneste par år blevet mere og andet end bare en osende industriby. Den nordjyske hovedstad har nemlig gennemgået en forvandling med flere lækre byrum, nye inspirerende byggerier og en afslappet havnefront, hvor alle kan boltre sig. Du finder Street Food i Aalborg ved havnefronten, hvor en gammel hal er fyldt med et lækkert udvalg af street food.

Masser af lækre street food-boder

Street Food-hallen The Lighthouse ligger ved havnefronten i vestbyen. Stedet ligger så tæt på vandet, at du praktisk talt sidder på selve kajen ved ét af de mange borde og bænke. Området har en super dejlig udsigt over en lille lystbådehavn og Limfjorden.

Street Food i Aalborg

Indenfor byder Street Food i Aalborg på 16 forskellige madboder med et lækkert udvalg lige fra burgere, flæskestegssandwich til asiatiske lækkerier.

Vi bestilte mad fra Stegen og Dellen, WOK ME og Burgers and Shakes. Stegen og Dellen serverer en utrolig lækker flæskestegssandwich med sprøde svær. Mens Burgers and Shakes langede en saftig burger og fritter over disken og WOK ME serverede en god omgang asiatiske lækkerier i boks.

Street Food i Aalborg

Åbningstider & adresse

Mandag – Torsdag: 11.30 – 21.00
Fredag: 11.30 – 22.00
Lørdag: 11.30 – 22.00
Søndag: 11.30 – 21.00

Du finder stedet her:

Aalborg Street Food
The Lighthouse
Skudehavnsvej 35-37
9000 Aalborg

Street Food i Aalborg

Af Lone Holm

Læs mere

Her finder du det bedste street food i København

Top 10: Her finder du det bedste street food i Europa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *